Åbent Hus: Bachelor
Det Kongelige Akademi
Danmark
Er du interesseret i arkitektur og design? Drømmer du om at arbejde med glas- eller keramik? Har du en naturvidenskabelig konservator gemt i dig? Er du nysgerrig på livet som akademistuderende?
Vi glæder os til igen at kunne åbne dørene til Det Kongelige Akademi. Næste gang er 2. februar 2023, så sæt kryds i din kalender eller yndlingsskitsebog.
Du kan møde studerende og undervisere fra bacheloruddannelserne i arkitektur, design og konservering samt fra den kunstneriske professionsbachelor: Crafts in Glass and Ceramics og kandidatuddannelsen for bygningskonstruktører: Arkitekturens Teknologi. De står klar til at snakke med dig om studieliv, undervisning, hvordan man arbejder med projekter og hvordan det er at være studerende.
Du kan også besøge vores værksteder og laboratorier her kan du tale med instruktørerne om hvordan værkstederne er en del af undervisningen hos os. Når du går rundt i vores bygninger på Holmen og Esplanaden kan du få et indblik i hvordan det er at være studerende på akademiet.
Er du i tvivl om hvordan du søger ind eller om det er noget for dig kan du tale med vores studievejledere, de står klar til at snakke med dig.
Program - Holmen og Esplanaden kl. 13.00-18.00:
Mød undervisere og studerende, gå på opdagelse i åbne bygninger, værksteder og laboratoeier
Program - Holmen kl. 13.00-18.00: Oplæg i Festsalen
- Arkitektur v. Dekan Jakob Knudsen kl. 14.00 / 15.30
- Sådan søger du ind v. Studiechef Marianne Gyldendal kl. 14.30 / 16.00
- Design v. Dekan Mathilde Aggebo kl. 15.00 / 16.30
Program - Esplanaden kl. 13.00-18.00: Oplæg
- Konservering v. Dekan Rikke Bjarnhof kl. 14.00 / 15.00 / 16.00 / 17.00
- Sådan søger du ind v. Optagelsesvejleder Trine Nielsen kl. 14.30 / 16.30