Industrialismens byer

I løbet af efteråret 2021 præsenterer Det Kongelige Akademi en forelæsningsrække om tidlig moderne arkitektur (1750–1900). I denne forelæsning vil Professor Emeritus ved Institut for Bygningskunst og Kultur, Jens Kvorning, forelæse om historicisme. 

Europas industrialisering begyndte i England i slutningen af 1700-tallet og igangsatte nogle meget radikale forandringsprocesser. Der opstod byer, hvor der aldrig havde været byer før, de blev bundet sammen gennem enorme infrastrukturbyggerier, og den del af befolkningen, som boede i byer, blev mangedoblet i løbet af 1800-tallet i alle europæiske lande. Men disse voldsomt voksende byer skabte også ekstremt usunde og nedværdigende boligforhold for det nye arbejderproletariat.

Som reaktion på denne ekstreme byvækst og de usle levevilkår opstod der reformbevægelser, som formulerede forskellige typer af manifester og også begyndte at interessere sig for, hvorledes byerne kunne styres, så både sundhed og skønhed blev styrket. Disse bevægelser skabte den moderne byplanlægning, og midt i 1800-tallet blev der inden for et enkelt 10-år i Paris, Barcelona og Wien produceret planer for byernes omdannelse og udvikling, som kom til at danne forbillede for alle større byers planlægning.

Senere blev disse storbyplaner suppleret med interessen for havebyen, som kom til at indtage den dominerende rolle i 1900-tallets urbanisering. Forelæsningen redegør for de organisatoriske og byarkitektoniske principper, som de store planer er baseret på, og den samfundsmæssige kontekst, som de udspringer fra.