Mød en studerende

Børge Madsen, der er i gang med at skrive sit speciale på Naturhistorisk Konservering, fremhæver det bedste ved sin uddannelse: På konserveringsuddannelsen bliver man både generalist og specialist – og man bruger sin viden både håndværksmæssigt og akademisk. 

Hvad lavede du inden du startede på Konservering?
Jeg er blandt de ældste på min uddannelse og havde derfor inden studiet haft tid at have flere karriereforløb: Både indenfor militæret, som freelance illustrator, lastvognschauffør, haft danseskole i Argentinsk Tango og været handicaphjælper for at nævne nogle. I 90erne studerede jeg biologi og gik på Århus Kunstakademi. 

Hvad fik dig til at søge ind på konservering?
Jeg havde gået og kigget på konserveringsuddannelsen i nogle år og slog til, da jeg fik et ”frirum” i mit liv til på ny at søge ind på en videregående uddannelse. På det naturhistoriske program kunne jeg se muligheden for igen at fordybe mig inden for biologiske emner. Studiet var tilmed krydret med andre fagligheder som arkæologi, geologi, fysik, kemi og en bred vifte af videnskabelige tilgange til nedbrydningsfænomener og bevaringsproblematikker. Jeg var solgt fra dag ét!

Kan du beskrive, hvordan du oplever undervisningsmiljøet og studiemiljøet på Konservering?
Undervisningen er baseret på forelæsninger, såvel som praktiske opgaver, laboratorieøvelser, ekskursioner og feltkurser. Uanset formen er undervisningen kendetegnet ved megen dialog i en rar og uformel tone. Omgangsformen gør det nemt at komme til orde, og den tætte kontakt til underviserne munder ofte ud i god vejledning. Undervisningen på Konservering foregår både som fællesfag med to programmer og i mindre hold på ens eget program. Man oplever derfor at samarbejde om studieopgaver, både med medstuderende på ens eget program, såvel som på tværs af programmer. Undervisningskulturen og institutionens lille størrelse gør at alle så at sige kender alle. Den samme rare omgangsform kendetegner derfor også studiemiljøet, hvor der hurtig opstår et socialt fællesskab, både inden for programmet, på årgangen og på tværs af årgange. Fællesskabet er stærkt og rækker også udover instituttets egne mure inden for Det Kongelige Akademi. Mange konservatorstuderende er også aktive i studenterpolitisk arbejde sammen med arkitekt- og designstuderende. 

Hvad kunne du godt tænke dig at lave efter du er færdiguddannet?
At søge at arbejde med bevaringen af naturhistoriske samlinger er naturligvis helt oplagt for mig. Om det bliver i Danmark eller udenfor landets grænser er som sådan underordnet. Men konserveringsfaget er ret bredspektret, så selvom der kan være stor forskel mellem programdiscipliner, bliver man også generalist. Uddannelsen giver derfor muligheder for at indgå i mange sammenhænge, og som detaljeorienteret konservator står man stærkt ved både at have indsigt i forskellige fagdiscipliner og samtidig forstå at samarbejde mellem forskellige faggrupper. 

Hvad er det allerbedste ved din uddannelse?
For mig har det bedste været at kunne fordybe sig i min egen interesse - det naturhistoriske, og det endog sammen med ligesindede. Samtidigt har det været en stor fornøjelse at komme på skolebænken igen og blive præsenteret for en bred vifte af naturvidenskabelige discipliner, der understøtter konserveringsfaget. Man bliver bevidst om at se komplekse sammenhænge, at tilgå viden og at bruge det aktivt, både praktisk, håndværksmæssigt såvel som akademisk. I min studietid er jeg blevet desuden blevet bevidst om at konservatorer er et særligt folkefærd, der alle føler noget for detaljer og for bevaring af genstande og præparater, uanset hvilken disciplin de selv er uddannet indenfor. Det er et godt fagfællesskab at blive en del af.