Med kunsthistorien mellem hænderne

Da jeg første gang stødte på konservatorfaget blev jeg enormt draget af alle de forskellige grene som faget indeholder. Jeg opfatter faget som et krydsfelt, hvor naturvidenskab møder kunst, historie, æstetik og håndværk; et krydsfelt, der forener en række gennemgående spor i mit liv. Da jeg trives med at arbejde med hænderne, fysiske størrelser og materialer, så jeg her et fag, der forener min interesse for kunst med min lyst til at arbejde indgående med et håndværk.

Jeg er tidligere uddannet sygeplejerske men har valgt at uddanne mig som konservator på grund af den kombinationen som faget indeholder. Her samles historisk viden og tradition med ny teknologi, og man arbejder undersøgende og analytisk for at finde frem til den mest ideelle metode til konservering og restaurering. Og det er efter min mening en kunst i sig selv, og meget vigtigt for bibeholdelsen af den kulturelle arv.

Faget er interessant fordi man som konservator arbejder med at lade et værdifuldt værk eller en genstand komme tilbage til dets oprindelige udtryk samt med at forlænge dets levetid.

Jeg betragter konservatoren som en aktiv medspiller i kunstens historie og overlevelse og som et vigtigt led i den historiske og kulturelle overlevering. Og netop derfor åbner faget også op for en masse retninger på den anden side af konservatoruddannelsen, både nationalt, men i den grad også internationalt, da kulturarv et emne man er nødt til at forholde sig til globalt.