Udgifter til konserveringsuddannelsen

Studerende på konserveringsuddannelsen på Det Kongelige Akademi skal forvente udgifter til litteratur, print, studierejser og software. Beløbene vi angiver er et estimat for de forventede maksimale udgifter på uddannelsen. Udgifterne kan være lavere end de angivne beløb og kan variere mellem programmer og semestre.

Computer og software
Ved studiestart forventer vi, at du har en computer. Det kan både være en PC og en Mac. Du behøver ikke købe en ny computer. Du kan sagtens bruge den du allerede har og så se om du får behov for en ny. Du får Office-pakken og du kan få en billig studielicens til Adobe-pakken. Derudover har Akademiet computere med specialsoftware til de forskellige discipliner.

Sikkerhedsudstyr

Ved studiestart forventer vi, at du har anskaffet egne kitler til brug i de mikrobiologiske og kemiske  laboratorier. Mere information følger i dit introduktionsbrev. Undervejs i uddannelsen kan du risikere at skulle anskaffe andre personlige værnemiddel som sikkerhedssko og sikkerhedshjelm. 

Studierejser
På bacheloruddannelsen er der ofte en studierejse. Udgifter til studierejsen varierer efter destination men har en samlet maksimumudgift på 7500 kroner. Hvis udgifterne bliver højere, søges der i fællesskab finansiering via fonde og sponsorater.

Samlede udgifter til bacheloruddannelsen i konservering
Du skal forvente udgifter på op til 12.000 på bacheloruddannelsen som dækker litteratur, print og eventuelle rejser. Udgifterne kan variere efter hvilket program du er tilknyttet. 

Samlede udgifter til kandidatuddannelsen i konservering
Du skal forvente udgifter på cirka 1000 kroner pr. semester, i alt 4000 kroner for hele kandidatuddannelsen.