Kunstnerisk udviklingsvirksomhed på Det Kongelige Akademi

På Det Kongelige Akademi understøttes undervisning i arkitektur og design af et tredelt vidensgrundlag, som foruden videnskab og praksis omfatter kunstnerisk udviklingsvirksomhed – KUV.

KUV er en selvstændig vidensform og indgår som grundlag for alle de højere kunstneriske uddannelser. Det er kravet om refleksion, der gør at KUV adskiller sig fra kunstnerisk arbejde generelt. KUV skal føre frem til et offentligt tilgængeligt resultat og på den måde bidrage til vidensfeltet. På Det Kongelige Akademi er vi optaget af, at der skabes større transparens om kunstneriske metoder og KUV som vidensform, så den opnår bredere anerkendelse og styrker vores kandidater og vidensgrundlag. Vi lægger derfor vægt på, at KUV udført på akademiet har været igennem fagfællevurdering eller en lignende bedømmelse. 

Det Kongelige Akademis kriterier for KUV 
I forlængelse af Kulturministeriets definition af KUV har akademiet vedtaget fire kriterier, som ligger til grund for vores fagfællevurderinger af KUV. Kriterierne angår ikke det kunstneriske udsagn – produktet - i sig selv, men den refleksion som er knyttet dertil:

1. Refleksion over kunstnerisk udsagn
Om værkets eller det kunstneriske udsagns stof, form, udtryk og resultat.

2. Refleksion over kunstnerisk metode
Refleksion over anvendte metodikker og teknikker, og redegørelse for bidrag til teknik- og metodeudvikling

3. Refleksion over kunstnerisk idegrundlag
Beskrivelse af centrale kunstneriske idéer og idégrundlag. Kriteriet angår også udvælgelse af og forholden sig til inddraget teori og state-of-theart, fx anden KUV; refleksion over arbejdets originale bidrag hertil

4. Refleksion over kunstnerisk praksis
Refleksion over anvendelse; om arbejdets anvendelsespotentialer eller dets orientering mod en konkret brug, mod bestemte samfundsmæssige problemstillinger, sociale, bæredygtige, etiske, politiske etc.

KUV bidrager til at forme vores verden
Arkitektur og design har gennem historien være med til at forandre vores omgivelsers fysiske udtryk både ved at bygge videre på kulturhistorien og ved radikal forandring af formsproget. I det 20. århundrede svarede arkitekter og designere på industrialiseringen ved at tage den industrielle formgivning til sig i fx Bauhaus-bevægelsen eller ved at revitalisere den traditionelle formgivning – fx i Kunst- og Håndværksbevægelsen (Arts & Crafts). I begge tilfælde var fokus på at menneskeliggøre det industrielle. Nu står vi overfor en grøn omstilling hvor hele værdikæder skal gentænkes og vores verden omformes på ny.  

Det Kongelige Akademi arbejder aktivt med at bidrage til FN’s 17 verdensmål og her har KUV også en vigtig rolle at spille.