Forskning skal gøre os klogere på livet inde i vores bygninger

Vi tilbringer langt størstedelen af livet inden døre, men ved kun lidt om, hvordan fysisk indretning, menneskers adfærd og det omgivne samfund påvirker hinanden. Dét samspil skal et nyt forskningscenter på Det Kongelige Akademi undersøge. Vigtigt i en tid, hvor grænsen mellem offentligt og privat rum er flydende og familieformerne ændrer sig.

Det skorter ikke på kreativ brug af hjemmet for tiden. Walk-in-skabet er forvandlet til arbejdsstation, stuegulvet til træningscenter og soveværelset til fredagsbar med kollegerne.

Nye krav til hjemmet 
Coronapandemien stiller radikalt nye krav til, hvad hjemmet skal kunne. Men samtidig understreger den en udvikling, hvor vi lever et langt mere mangfoldigt liv indenfor i dag. Offentligt og privat rum kan ikke længere skarpt adskilles – hverken fysisk eller mentalt. Det fortæller Peter Thule Kristensen, professor i arkitektur- og interiørhistorie, der har været med til at etablere det nye Center for Interior Studies på Det Kongelige Akademi, som åbner 15. april:

”Når arbejdspladsen rykker ind i vores hjem, invaderer den samtidig vores privatsfære. På samme tid ser vi, at offentlige institutioner indretter sig med hyggelounge, Fatboys og bordtennisborde for at skabe en hjemlig følelse. Det ændrer markant ved vores forhold og krav til interiør og rumdesign, som vi forskningsmæssigt ved for lidt om i dag.”

Ifølge undersøgelser tilbringer den moderne amerikaner i gennemsnit 90 procent af livet inden døre. Et tal, der formentlig ikke ser meget anderledes ud i dansk kontekst.

Mange fagbriller på
Kirsten Marie Raahauge, antropolog og professor mso, er daglig leder af forskningscenteret, hvor arkitekter, designere og antropologer i fællesskab skal undersøge bygningsinteriør. Og netop den tværfaglige tilgang er særligt for det nye center:

”Arkitekterne tager typisk udgangspunkt i rum og tektonik, designeren i materialer og objekter, og antropologen undersøger forholdet mellem mennesker, ting og rum. De forskellige perspektiver og traditioner samlet under et tag giver os mulighed for at lære af hinanden og finde frem til overraskende og nye resultater,” siger Kirsten Marie Raahauge og peger på, at forskerne desuden samarbejder med danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner, tegnestuer og museer.  

’Pudepiger’ sikrer fuld ordrebog
Tidligere blev interiør og indretning blandt arkitekter anset som et mindre vigtigt domæne, noget som kvindelige arkitekter tog sig af. 'Pudepigerne' kaldte man dem. De skulle groft sagt placere puder og pynt i de bygninger, deres mandlige kolleger havde tegnet.

”Men i dag er evner inden for indretning og space planning ekstremt efterspurgte ude på tegnestuerne, og noget man tager ombord helt fra starten af i designprocessen,” siger Peter Thule Kristensen.

Han peger på, at meget interiør i moderne boligbyggeri hænger fast i funktionalismen, hvor hvert rum er øremærket til én funktion. Derudover er planløsningerne i mange nye boliger relativt ens, skabt til kernefamilien med køkken-alrum, master-bedroom og et par børneværelser.