‘Architecture and Extreme Environments’ på biennalen i Venedig i 2023

Dato
Kategori
Indblik

I 2023 vil den danske pavillon i Venedig have fokus på, hvordan arkitekturen kan forholde sig til den globale klima- og biodiversitetsdagsorden.

Kurator Josephine Michau ønsker at demonstrere, hvordan vådområder, landskaber og naturbetinget design kan bidrage til at løse de globale udfordringer, der følger af de stigende havvandstande. 

Arkitekt og lektor på Det Kongelige Akademi, David A. Garcia, vil udstille sit arbejde sammen udvalgte studerende fra masteruddannelsen ’Architecture and Extreme Environments’. Udstillingen vil tage udgangspunkt i dette års fokus på udfordringer med havniveaustigninger i Indonesien. Det udstillede arbejde vil vise innovative og kunstneriske tilgange til at håndtere det byggede miljø og den globale trussel, der påvirker kystbebyggelse over hele verden.  

Josephine Michau, kurator for den danske pavillon siger: "Vi er begejstrede for at inkludere nogle af David Garcias og hans studerendes interessante arbejde omkring ekstreme vejrforhold på den danske pavillon og vi ser frem til deres eksperimenterende bidrag."