A
Flere nyuddannede arkitekter i arbejde
Dato
Kategori
Indblik
Den seneste ledighedsstatistik fra Akademikerne viser høj beskæftigelse blandt nyuddannede arkitekter.
Ledigheden blandt nyuddannede arkitekter er det laveste i flere år, viser den seneste statistik fra Akademikerne. Hele 85,5 procent af nyuddannede arkitekter fra sommeren 2021 er kommet i arbejde.
Statistikken tager udgangspunkt i dimittender et år efter afgang, og i juli 2022 var ledigheden blandt arkitekterne nede på 14,5 procent. Det er 7,4 procentpoint lavere end i 2021 og næsten en halvering i forhold til juli 2020.