Konkurrence: Arkitektstuderende skal byde på bæredygtig brug af beton

Dato
Kategori
Uddannelse og studieliv

Det Kongelige Akademi – Institut for Bygningskunst og Teknologi, Arkitektskolen Aarhus og Dansk Beton i DI Byggeri sætter med en konkurrence for arkitektstuderende fokus på ressourceansvarlig, innovativ og mere bæredygtig anvendelse af beton. 

Beton kan med sin lange levetid, sin robusthed og formbarhed bidrage til fremtidens mere bæredygtige byggeri. Men det er afgørende, at den kommende generation af arkitekter finder nye og mere bæredygtige måder at anvende beton på for at reducere CO₂-udledningen og spare på råstofferne.

Kommende arkitekter tegner fremtidens byer og bygninger og er dermed også med til at tegne fremtidens materialeforbrug, herunder en mere bæredygtig anvendelse af beton. De får stor indflydelse på, hvordan byggeriet kan bidrage til at leve op til nationale og globale målsætninger om reduktion af CO2-udledningen, og der påhviler en stor opgave for arkitekterne at tegne fremtidens byggerier med lavt CO2-aftryk i et livscyklusperspektiv, som samtidig har så stor arkitektonisk værdi, at det så at sige er designet evigheden og kan blive en del af vores kulturarv.

Det er baggrunden for konkurrencen, som Det Kongelige Akademi, Arkitektskolen Aarhus og Dansk Beton i DI i fællesskab afholder for arkitekturstuderende i hele landet.  

Med konkurrencen sætter parterne fokus på behovet for nyskabende måder at bruge beton mere bæredygtigt på. Fra nye måder at designe, fremstille, forarbejde, transformere, optimere og benytte beton på til nytænkning af, hvordan beton nedbrydes og genanvendes: 

  • Hvad gør vi med den beton som vi allerede har i det eksisterende byggeri?
  • Hvordan kan beton hjælpe andre nye og innovative materialer i at få en rolle i byggeriet?
  • Hvad ligger der af muligheder der, hvor beton er det eneste materiale som kan løse opgaven?
  • Hvordan 'designer vi til evigheden' dvs. sikrer, at det vi bygger nu kan holde i de næste flere hundrede år. Hvordan skaber vi den æstetiske holdbarhed når der arbejdes i beton?
 Medlemmer af dommerkomiteen 
  • Natalie Mossin, Institutleder v. Det Kongelige Akademi - Institut for Bygningskunst og Teknologi
  • Dorthe Mathiesen, Chef for Dansk Beton, DI Byggeri 
  • Anne Beim, Professor v. Det Kongelige Akademi - Institut for Bygningskunst og Teknologi
  • Jon Kråhling Engholt, Assistant Professor v.  Arkitektskolen Aarhus
  • Jakob Strømann-Andersen, Director v. Henning Larsen Architects
  • Thomas Nørgaard, Partner - Christensen & Co