En historisk mulighed - Udvikling af Frederiksberg Hospital

Navn
Tim Bruun
Uddannelsesgrad
Kandidat
Fagfelt
Arkitektur
Institut
Bygningskunst og Teknologi
Program
Bosætning, Økologi og Tektonik
År
2018
Projektet set fra Stockflethsvej
Baggrund
I takt med at vi bliver flere mennesker på jorden og at befolkninngen i højere grad koncentreres i byerne står vi overfor en række udfordringer i forhold til måden, hvorpå vi planlægger og udvikler vores byer. Dertil kommer klimatiske udfordringer med mere ekstremt vejr. I Danmark, i særdeleshed større mængder nedbør. Samtidig øges presset på ressourcer, hvilket betyder at vi skal udnytte de vi har for hånden. Demografiske ændringer og befolkningstilvækst skaber et øget pres på udbuddet af boliger i Frederiksberg Kommune. Hvis Frederiksberg i fremtiden skal være en blandet by, medfører det et behov for særlige boligtyper som ungdomsboliger, ældreboliger og boliger, hvor flere mennesker eller familier kan bo sammen på mindre plads. Særligt boliger som den yngre del af befolkningen eller andre samfundsgrupper med lav indkomst kan betale. Frem mod 2025 afvikles Frederiksberg Hospital. Samfundsmæssige og strukturelle ændringer med udpræget centralisering og teknologisk udvikling har gjort hospitalet overflødigt i sin nuværende form. Det efterlader et stort område, som står overfor en omdannelse fra hospital til en ny bydel som kan blive en del af løsningen af Frederiksbergs udfordringer. Hospitalsområdet består af en række bygninger, der fortæller en historie om sundhedssektorens udvikling i Danmark gennem de sidste 100 år. En del af bygningerne er erklæret bevaringsværdige, mens flere af de andre bygninger indeholder forskellige kvaliteter, der kan udnyttes i en fremtidig udvikling. Med projektet giver vi et bud på hvordan man kan udvikle et funktionstømt område, på en måde, hvor man får mest muligt ud af det tilstedeværende og hvor vi sikrer os mod fremtiden, uden at historien viskes ud. Vi giver et bud på en anderledes måde at udvikle et område end den måde vi ellers har set i København de seneste årtier, hvor fortiden viskes ud. Projektet er lavet i samarbejde med Rasmus Boysen Feddersen.
1:20.000 - hospitalsområdets placering i Storkøbenhavn
Strategi
Den overordnede strategi består af tre hovedgreb; styrkelse af stedets grønne karakter, koncentration af bygninger omkring en ny central plads og ny infrastruktur på menneskets præmisser. Området er i dag karakteriseret ved at have mange markante træer, der giver området en grøn karakter. Træerne er en tydelig del af stedets identitet. Derfor bevarer vi de eksisterende træer og fortætter ved at tilføre yderligere træer, i de mellemrum der bliver tilovers mellem bygningerne. Ved at rydde op i den eksisterende bygningsmasse og lade områdets karakterfulde bygninger indgå i udviklingen føres stedets historie videre. Bygningsmassen koncentreres sammen med beplantningen langs områdets kant og efterlader en lysning centralt i området, som bliver områdets centrale knudepunkt. I dag er en stor del af området belagt med asfalt i form af forbindelsesveje mellem bygningerne og parkeringspladser. I fremtiden vil infrastrukturen koncentrere sig om fem hovedveje, som fører fra kanten og ind til den centrale plads. Herudover bevares en del af området labyrintiske struktur som adgangsvej til bygninger. Resten af de belagte områder fjernes og omdannes til grønne mellemrum eller nye byggefelter.
Den centrale plads
1:1000 rejst plan
1:500 snit
Gårdrummet
Nedslag
Med vores nedslag giver vi et bud på hvordan man kan tilføre nyt byggeri, som går i dialog med det eksisterende, samt udnytte eksisterende byggeri. Bygninger tilfører nye boliger med øget fokus på fællesskab og udnyttelse af fællesfaciliteter. I klyngen finder man 1-værelses boliger, bofællesskaber, familieboliger, fælles faciliteter og mere klassiske boliger i eksisterende rammer. Fællesskab og grader af privathed har spillet en særlig rolle i udviklingen af projektet. Ved tilføjelsen af nyt byggeri arbejder vi med en tolkning af karakteristiske bygningsmotiver fra de eksisterende bygninger som soklen, facadebånd, porten og taget.
1
/3
1:200 - stueplan med kontekst
1:200 - 1. sals plan
1:200 - 2. sals plan
1:200 - opstalter
1
/2
1:200 - snit 1
1:200 - snit 2
Den lille bolig
Det dobbelthøje bofællesskab
Tektonik
En ny tilgang til udvikling kalder på nye byggeteknikker. De nye bygninger opføres med træ som det primære materiale med bærende konstruktion af CLT-elementer. Bygningerne placeres på skruefundamenter, som gør det muligt at bevare områdets træer, da indgrebet i landskabet er minimalt og ikke beskadiger rodnettet. Udadtil giver brugen af træ muligheden for at skabe en detaljering, der taler sammen med den man finder i de eksisterende teglbygninger, giver stoflighed og patinerer flot. Indvendigt bliver CLT-elementerne synlige som vægge og lofter i lejligheder og giver rummene karakter. Og på samme måde som i de gamle bygninger giver materialerne en klart aflæselig tektonik.
1:50 - facade mod gården
1:50 - facade mod gaden

Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål

Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål