Om bacheloruddannelsen 'By og Land'

Kalundborg er et forunderligt sted, som i tid og rum forbinder mange ting: Oplandets og traditionens små verdener, en middelalderby, 100 års infrastrukturel udvikling, samtidens globale ekspansion af det markeds- og bymæssige og - midt i og rundt om alt dette - en omskiftelig kraftverden af organiske og materielle processer. Programmet 'By og Land' er optaget af dette komplekse og modsætningsfulde her-og-nu, og vi bruger Kalundborg som det konkrete, levende og foranderlige udgangspunkt for vores uddannelse.

Vi er i byen og på landet. Byen og landet er nok forbundne, men de er altid også forskel og egenart: De stiller sig til rådighed for hinanden som ‘noget andet’, som et konstruktivt udenfor eller simpelthen som verdener at gå på opdagelse i, hver især. Vi transporterer ideer, perspektiver, ting og materialer mellem det bymæssige og det landlige. Dette er vores metode til at spørge til det nye - og til at tvivle om arkitekturens gamle og faste betydninger. Dette er By og Lands metode til at udfordre konsensus, tendenser og ‘sådan er det jo’ til fordel for en åben, nysgerrighed og stadig genfortolkning af arkitektonisk mening.

'By og Land' er optaget af periferien og det ‘små’. Dertil knytter sig et begreb om skala, som ikke bare handler om simple størrelsesforhold: Det globale kan være småt og simpelt (for eksempel en smartphoneholder til bilen), og det lokale kan være stort og komplekst (for eksempel et vejrfænomen). Vi finder dette omvendte perspektiv afgørende for en lokalt forankret, bæredygtig gentænkning af arkitektur og planlægning.

Vi er på programmet optaget af vores egen dagligdag som husholdning og kultur. Ved husholdning forstår vi dagligdagens utallige strømme af ting, materialer og begivenheder - som bringer os i kontakt med instanser uden for os selv, uden for ‘huset’. De almindelige ting er nære på os, men de kan også minde os om en afstand: De verdener, som vi er forbundet til på distancen (for eksempel skoven i træbordet, ørkensandet i mobiltelefonen, haverne i æblekagen). Med afsæt i det dagligdags søger vi at grundlægge den tænkning af nærhed, som enhver egentlig økologisk orientering beror på. Ingen arkitektur bør betragtes løsrevet fra sin husholdning.

Vi siger: Kreativitet er ikke bare at ‘finde på’, det er i lige så høj grad at leve sig ind i steder, personer, processer og materialer. Det er det vi mener, når vi taler om ’at svare på kaldet fra det konkrete’. At være i resonans med steder er at medskabe dem. Det er også at fremkalde og frisætte kapaciteter, der allerede findes eller ligger gemt. Og dermed konstruerer vi ikke verden fra bunden: Vi står midt i den, og vores opgave er at orientere os på ny og at opdyrke kriterier for etisk, æstetisk og arkitektonisk stillingtagen i en uperfekt verden. 

Vi søger altid ind i det konkrete. Med interventioner og ombygninger i Kalundborgs byggede miljø tager vi nære og konkrete problemer op. Fra (og ved hjælp af) dette begrænsede perspektiv henter vi de generelle eller globale problemer ind. Og vi bevæger os hele tiden mellem tegnebordet, teoridannelsen, det håndværksmæssige eksperiment og lokalområdets steder, beboere og bygninger. Derfor ser vi aldrig kun verden fra oven eller ‘objektivt’, men altid også fra nogens sted; vi forpligter os nært og sætter os selv på spil, idet vi deler problemer og perspektiver med vores omgivelser.

Vi samarbejder med virksomheder, lokale erhvervsdrivende, myndigheder, kunstneriske miljøer, uddannelsesmiljøer og foreninger. De er vores adgang til det konkretes kompleksitet. Vi har fokus på håndværk, og vi finder det vigtigt, at man i løbet af studiet gør sig erfaringer med at bygge i fuld størrelse og i håndgribelige, virkelige kontekster. Vi er særlig optaget af træbyggeri, og vi har et langvarigt og tæt samarbejde med trævareproducenten Dinesen og den sønderjyske forening ORBI.

By og Land er optaget af genbrug og restaurerende praksisser. At genbruge er altid også at fortolke ved at bringe ting ind i nye konstellationer. Det er en spørgende og afsøgende praksis, som kan hjælpe os til at orientere os, såvel etisk som kreativt. At reparere er en form for omsorg. Det er ikke kun ting, der kan repareres og genbruges; det er også verdener og steder. Og i et samfund, hvor den form for omsorg ikke længere er tvunget af nødvendighed, ønsker vi at forfølge den for sine æstetiske og poetiske dimensioner.