Om programmet

Som navnet antyder, så handler Naturhistorisk konservering om genstande bestående af naturhistorisk oprindelse, delt op i tre hovedområder: botanik, zoologi, og geologi. 

Inden for hvert område vil vi behandle emner som: 

• museumshistorie (oprindelse, indsamlingshistorie m.m.) 
• lovgivning (Konservatorlovgivningen, CITES, Biproduktforordningen m.m.)
• systematik (botanisk og zoologisk orden, karakterer, evolution m.m.)
• identifikation (hvordan man bestemmer en plante, eller fugl m.m.)
• analysemetoder (FTIR, SEM-EDS, XRF, DNA m.m.)
• materialelære (kemi, egenskaber, nedbrydning m.m.) 
• præventiv konservering (indeklima, mikrobiologi, magasinering m.m.)
• aktiv konservering (afrensning, limning, præparation m.m.)
• kuratering (samlingspasning, orden, dokumentation, digitalisering m.m.)
• brugen af samlinger (DNA, isotoper, prøvetagning, forskning) 

Programmet tager udgangspunkt i den fundamentale definition af konserveringsfaget, som defineret af ICOM-CC, dog med hovedvægt på vores fælles naturarv og de mange samfundsmæssige værdier som disse samlinger har.   

De grundlæggende konserveringsfaglige principper vægtes højt, hvilket reflekteres ved at ca. 1/3 del af undervisningen (kemi, materialelære, dokumentation, præventiv konservering m.m.) undervises fælles med det sideløbende konserveringsfaglige program for kunst. Dertil er der ca. 1/3 programspecifik undervisning der fokuserer på de naturhistoriske materialer, og til slut den sidste 1/3 der omhandler uddannelsespraktik og de akademiske færdigheder (projektopgaver og afsluttende bachelorprojekt).

Det skal understreges at vi IKKE lærer at udstoppe dyr til kommercielt brug. Ønsker man at blive dygtig til dette så bør man kontakte Dansk Zoologisk Konservatorforening (DZK), og overveje en mesterlæreuddannelse hos en af deres aktive medlemmer.