Forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed

Institut for Bygningskunst, By og Landskab har en række styrkepositioner inden for vores faglige områder; Bygningskunst, By og Landskab. Områderne er karakteriseret ved at de trækker på både forskning og kunstnerisk udvikling (KUV); i mange af projekterne i tæt samklang.

Langt de fleste af vores forsknings- og kunstneriske udviklingsprojekter-projekter bliver desuden til i samarbejder med eksterne; erhvervspartnere, forvaltninger, NGO’er og andre forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Mange af dem er desuden tværdisciplinære med fx antropologi, sociologi, sundhedsvidenskab og datavidenskab.

Vi synes vi lykkes allerbedst når disse samarbejder også involverer vores undervisning direkte.

Instituttets stærke interesse i samfundets rumlige forandringer drives i høj grad af vores forsknings og KUV-kapaciteter inden for bla:

By- og landskabsudvikling
Byer og landskabers rumlige udvikling og de mange kræfter og aktører der påvirker disse omfattende processer, er et kerneområde på Institut for Bygningskunst, By og Landskab. Byrum, boliger, uddannelse, oplevelsesøkonomi, kulturværdier, erhverv, tæthed, ulighed osv – er alle sammen også konkrete, rumlige forhold som byerne må tage stilling til for at trives og for at kunne klare sig i den internationale konkurrence om arbejdskraft og arbejdspladser. Vi beskæftiger os med aktuelle udfordringer til danske kommuner og deres evne til at arbejde strategisk, og vi forholder os til det danske plansystem. I disse år har vi særlig fokus på hvordan byerne kan arbejde med bæredygtighedsproblematikker som vandhåndtering, tæthed, CO2-udledning og fødevareproduktion. 

Læs fx om konferencen ’Byfortætning med Kvalitet’ som vi arrangerede sammen med Byplanlaboratoriet og Center for Strategisk Byforskning.

Fødevareproduktion har afgørende indflydelse på hvordan landskabets udvikling og byernes indretning. Læs om vores konference ’FOODSCAPES’.

Globaliseringens rumlige konsekvenser
Gobaliseringen skifter hele tiden karakter, og sætter hele tiden nye rumlige og materielle mærker alle steder i geografien og i vores livsverden. På IBBL er vi særlig interesserede i hvad forholdet mellem by og land, og mellem vidensbyens mobilisering og landsbyernes affolkning betyder for bosætningsformer og livskvalitet. Læs fx Anne Mette Frandsen og Knud Kappels beskrivelse af ’Tyk Kontekstualisme’ i forbindelse med konferencen ’Re-scaling the Rural’.

93% af al byudvikling sker uden for Europa og USA. På Institut for Bygningskunst, By og Landskab har vi i mange år haft ekspertise i bosætninger og byudvikling i Global South, særlig med fokus på Afrika syd for Sahara.

I disse år har vi et større eksternt forskningsprojekt med en række internationale samarbejdspartnere, der undersøger sammenhængen mellem forekomsten af insektbårne infektionssygdomme og boligkvalitet i de vidstrakte informelle byområder. 

Naturforståelse og Naturkritik
Vores tabte evne til at erkende os selv som en art blandt andre levende arter, og vores ødelæggelser af andre arters bosætning er tilsyneladende en væsentlig del af årsagen til omverdenskriserne. Derfor har vi på instituttet i disse år fokus på at bidrage til nye måder at forstå os selv som en uadskillelig del af en levende verden, af biosfæren. 

I 2023 var igen et rekord-år, og hændelser med både tørke og oversvømmelser er ved at blive hverdag. På Institut for Bygningskunst, By og Landskab forsker vi både i hvordan vi kan begrænse alle vores aftryk på biosfæren, og hvordan vi kan indrette os i bedre dialog med de kræfter der formes af vind, sol og vand, uden at ekstrahere flere umistelige naturværdier. Læs fx om Simon Sjökvists projekt, der undersøger hvordan vi kan genbruge hele områder af byen og indrette den ’ikke-ekstraherende by’: 

Bosætning og velfærdsstatens rumlige udfordringer
Nye samlivsformer og nye behov for boliger til forskellige aldersgrupper kalder på ny viden om boligformer og boligarkitektur, og på Institut for Bygningskunst, By og Landskab er bosætningsformer og boliger et kerneområde for forskning, KUV og undervisning. Vi er også optagede af boligbyggeriets rolle i byudviklingen. Se fx Michael Asgaard Andersens bog om boligfællesskaber:

Velfærdsstatens institutioner sætter hele tiden sætter nye rumlige aftryk. På instituttet undersøger vi hvordan vi lever i og med disse rum under forandring, og hvilke former for arkitektur de kalder på: Hospitaler, skoler, uddannelsesinstitutioner, ældreboliger osv. I 2023 afsluttede vi det eksternt finansierede tværdisciplinære forskningsprojekt ’Dismantlings and Restructurings: Spaces of Danish Welfare’.

Stillesiddende arbejde er en af de største sundhedsudfordringer overalt i verdenen. På instituttet forsker vi i, hvordan byer og byrum kan indrettes, så alle bliver inviteret til at bevæge sig mere, uden barrierer. Læs om Mikkel Hjorts projekt, der undersøger hvorfor teenage-piger ikke bruger byens rum.

Visualiseringer, film, nye dataformer og teknologier
Visualisering er en afgørende del af arkitektfagligheden, men er også væsentlige redskaber og metoder i forskning og kunstnerisk udvikling på Institut for Bygningskunst, By og Landskab. Mange af instituttets medarbejdere er optaget af film som arkitekt- og landskabsarkitektfagligt medie. Se fx Deane Simpson og Archie Cantwells undersøgelse og kritik af landvalue-capture modellen for byudvikling. 

Gennem visualisering af tæthed og geospatiale socioøkonomiske data og data om brug af byrum indsamlet fra digitale platforme (Google Places, TripAdvisor, Flickr og Airbnb), har forskning udført på Institut for Bygningskunst, By og Landskab udviklet redskaber for at analysere komplekse bytransformationsprocesser.  

Særlig på grundlag af KUV undersøger vi hvordan nye rumlige dataformer som fx punktscanning og augmented reality kan indgå som medialiseringer i udviklingen af arkitektur. 

Didaktik og pædagogik
Vi har derudover hele tiden fokus på at udvikle vores faglige metoder og vores undervisningsmæssige kompetencer, både ved at udfordre dem i forskningsmæssige sammenhænge, i kraft af kunstnerisk udviklingsvirksomhed og i forhold til ændringer i vores fagområders praksis.