Design, rum og didaktik

På diplommodulet ’Design, rum og didaktik’ lærer du at bruge designmetoder og det fysiske design af læringsmiljøet som didaktiske redskaber.

Modulet kombinerer teori og praksis, så du både får teoretisk viden om og praksisnær forståelse af designmetoder og fysiske læringsrum som didaktiske redskaber. Du får bl.a. mulighed for at afprøve konkrete eksperimenterende designpraksisser med brug af forskellige designmetoder, materialer og aktiv involvering af de fysiske læringsrum.

Det får du ud af modulet:

  • Forskningsbaseret viden om designtænkning som en didaktisk metode i undervisnings- og læreprocesser.
  • Forskningsbaseret viden om betydningen af det fysiske design af læringsmiljøet for undervisnings- og læreprocesser.
  • Øvelse i at bruge konkrete designmetoder til at udvikle eksperimenterende undervisningsforløb.
  • Øvelse i at inddrage det fysiske rum aktivt i undervisningssammenhænge, så det understøtter din didaktiske praksis. 
  • Kompetencer til at reflektere over de muligheder designmetoder og det fysiske rum som didaktiske redskaber tilbyder i din praksis og redskaber til at skabe nye undervisningsforløb med fokus på det 21. århundredes kompetencer.

Undervisning og seminardatoer

Undervisningen består af seminarer og veksler mellem oplæg, diskussioner, workshops og gruppearbejde. 

Undervisningsdatoer 2024:
Modulet afholdes over tre dage:

  • Torsdag d. 12. september 2024
  • Fredag d. 13. september 2024
  • Fredag d. 27. september 2024 

Eksamensaflevering: d. 28. oktober 2024

Hvem er modulet målrettet til?

Modulet ’Design, rum og didaktik’ henvender sig primært til undervisere, pædagoger og skoleledere, der er interesseret i at få mere viden om og erfaring med designtænkning og det rumlige designs potentiale som undervisningsredskab. 

 

 

Adgangskrav og optagelse

For at blive optaget på et diplommodul er det et krav, at du har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse, som mindst er på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant videregående uddannelse gennemført som et fleksibelt eller reguleret forløb

Derudover skal du kunne dokumentere, at du har mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende eksamen. 

(jvf. bekg. nr 933 af 13/06/2022)

Optagelse på uddannelsen sker på baggrund af en vurdering af din uddannelsesmæssige baggrund, erhvervserfaring og dine muligheder for at anvende uddannelsen i dit aktuelle arbejde.

 

Ansøgning og optagelse
Du søger om optagelse gennem det elektroniske ansøgningsskema, som du kan finde under de enkelte diplommoduler. Ansøgningsfrister for de forskellige moduler udmeldes løbende på det enkelte diplommodul.

Portræt - Bodil Hovaldt Bøjer

Programansvarlig

Bodil Hovaldt Bøjer
Cand.mag., Ph.D. i design af læringsmiljøer
Vis beskrivelse

Bodil er ansat ved Kunstakademiets Designskole og DPU Aarhus Universitet og forsker i metoder til samskabelse af rum-praksis relationen i læringsmiljøer. Hun har en erhvervs-Ph.D. i design af læringsmiljøer med fokus på relationen mellem det fysiske miljø og pædagogisk praksis fra ultimo 2019. Desuden har hun mange års praksiserfaring med design af læringsmiljøer som ansat i designfirmaerne Bosch & Fjord og Rune Fjord Studio

Portræt - Lotte Haag Borg

Underviser

Lotte Haag Borg
Arkitekt MAA, Innovationskonsulent
Vis beskrivelse

Lotte er ansat ved Syddansk Sundhedsinnovation i enheden for ’Innovativt byggeri og drift’ og arbejder med design- og innovationsprojekter med særligt fokus på samspillet mellem adfærd og rum. 

Hun er uddannet bygningsarkitekt med speciale i eksperimenterende arkitektur og har designet børne- og ungemiljøer på tværs af hele uddannelseskæden. Derudover har hun undervisererfaring på efteruddannelsesforløb i metodisk anvendelse af design til at understøtte monofaglig samt tværfaglig undervisning.

Efter- og Videreuddannelse

Kontakt

Har du spørgsmål til diplomuddannelsen?

Kontakt: update@kglakademi.dk