Modul D: Udarbejdelse af strategisk plan for dansk by/kommune
Udarbejdelse af strategisk plan for dansk by/kommune
På det sidste modul samles trådene fra de forgående moduler, og deltagerne skal nu udarbejde et selvstændigt forslag til en strategisk plan for en dansk region, kommune, by, bydel eller lignende med eksplicit redegørelse for forudsætninger og metodeovervejelser. Modulet omfatter således alle led i den strategiske byplanlægning: vidensopbygning, vidensafprøvning, metodeudvikling og forslagsstillelse.
Den strategiske plan kan rette sig mod omdannelse af et delområde inden for byen, mod udvikling af hele byen eller kommunen, eventuelt også regionen. Kravet til planen er, at den redegør for, hvorledes de aktører og dynamikker, der er tilstede i området forventes at interagere, og hvordan der i planens indretning er taget højde for og givet plads til, at det kan ske, og at ændrede forudsætninger kan optages, samtidig med at den grundlæggende vision fastholdes.
Undervisningsdatoer
Undervisningsdatoer
Undervisningsdatoer for Modul D - Forår 2025:
Seminar 1: 6. + 7. februar 2025
Seminar 2: 6. + 7. marts 2025
Seminar 3: 3. + 4. april 2025
Seminar 4: 1. + 2. maj 2025