TRANEMOSEN
Projektet er et studie af det landskab, der står tilbage, når et område med lavbundsjord udtages af landbruget. Med udgangspunkt i mosen, en naturtype præget af myter, overtro, udnyttelse og erobring, undersøges synlige og usynlige spor i landskabet. Gennem landskabsarkitektoniske bearbejdninger, kortlægning og formidling åbnes en verden, hvori landskabets iboende værdi er i centrum.
Tranemosen er en forhenværende mose i Kalundborg, som er blevet drænet og opdyrket. Nu står området til at indgå i udtagningen af lavbundsjord som et led i planen om at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser. Som naturtype har mosen gennemgået meget – fra ofringssted i oldtiden til udvinding af tørv til brændsel. Senest er moserne blevet drænet og opdyrket med det industrialiserede landbrug.
I ruinerne af landbruget søger projektet at skabe en anderledes friluftsoplevelse. Mosen fremhæves som mere end et pragmatisk landskab, der står til rådighed for mennesker men i stedet som et komplekst sted at gå på opdagelse i, hvor vi bevidstgøres om vores egen indvirkning på landskabet. Projektet består i en række indsættelser, der undersøges som prototyper for de elementer og tilstande, der står tilbage fra landbruget. Hertil er der udviklet en turfolder specifikt for Tranemosen i Kalundborg. Kortet på turfolderens forside peger på landskabets mange lag, og hjælper den besøgende med, hvordan man kan bevæge sig rundt i det våde landskab, mens tekst og billeder på turfolderens bagside fortæller historier om Tranemosen, og de begivenheder som har fundet sted her.
"Der er ikke anlagt stier i Tranemosen. Det er op til os selv at være opmærksomme på vores omgivelser. Træd varsomt og vid, at mose og sump kan snyde. Det kan være en hjælp at gå i dyrespor, på trærødder og græstoppe, langs grøfter eller tidligere markskel. Gå på opdagelse i et landskab der på én gang er konstrueret, kontrolleret, tilfældigt og kaotisk."
GRØFTEBROER
Broerne i Tranemosen er med til at tilgængeliggøre landskabet og skabe passage over grøften. De er på én gang hjemmehørende og fremmede i Tranemosen. Med deres skinnende og ornamenterede overflade minder de os om, at vi bevæger os rundt i designede og konstruerede omgivelser. Udskæringerne i broerne refererer til den beplantning, man kan finde i mosen, og deres simple konstruktion er inspireret af den måde, man førhen har krydset grøften ved blot at lægge en planke på tværs.
VADEBROER
Vadesteder er overgangssteder, hvor det er muligt at krydse våde områder. På vadesteder har man ofte gjort flere arkæologiske fund, fordi der her har været tæt koncentration af gennemgang. I Tranemosen kan man støde på Vadebroer som er en slags konstruerede vadesteder. Vadebroerne består af køreplader tilovers fra udtagningsprojektet, et midlertidigt tilgængelighedsmateriale der er flyttet permanent ind i mosen, og skaber passage i ellers utilgængelige områder. Kørepladerne er normalt henvendt til maskiner og køretøjer, men nu opleves mosen til fods, og vi konfronteres med kroppens begrænsninger i denne type landskab.
"I Tranemosen møder man en verden, der trods det umiddelbare udtryk byder på komplekse, sammenfiltrede fortællinger på tværs af tider og steder som vidner om liv og død, magt og mystik."
Foruden kortlægning og tekst er projektet udviklet gennem modeller i ler, vand og pigment. I lermodellen undersøges landskabet topografisk. Modellen er dynamisk, og mosens tilstande mimes. Ligesom mosen er modellen levede, foranderlig og uforudsigelig.