Kontekstmodel 1:200

Fødselshjem: En villa på Peder Lykkes Vej

Navn
Frederikke Gro Nielsen
Uddannelsesgrad
Kandidat
Fagfelt
Arkitektur
Institut
Bygningskunst og Kultur
Program
Kunst og Arkitektur
År
2024

Et fødselshjem er et projekt, der flytter fødestuen ud af hospitalet og i stedet placerer det i en lokal og mere hjemlig kontekst

 

Projektet taler ind i en større samfundsdebat om institutionernes rolle i fødslen og er skabt med tanke på den sårbarhed, der ligger implicit i fødselsoplevelsen. Derudover forsøger projektet også at undersøge de problemstillinger, som opstår i hastigheden på et hospital, og når sundhedsarkitekturen følger den medicinteknologiske udvikling.

Vandet går, og veerne tager til i styrke. På tværs af historien har den fødende krop altid gennemgået de to samme faser i begyndelsen af en fødsel. Til gengæld har de efterfølgende faser gennem tiden ændret sig. I 1972 sker et paradigmeskift i Danmark, som forandrer fødslen ved at give alle fødende ret til en hospitalsfødsel. En lovændring, der over tid flytter fødslerne væk fra hjemmet og lokale fødselshjem og ind på hospitalerne og på den måde ændrer fødslen fra at være en primært erfaringsbåren praksis til nu i høj grad at være en professionaliseret praksis.

Særligt de seneste år er debatten om selvbestemmelse over egen fødsel blusset op med krav fra både jordemødre og fødende om en større grad af medbestemmelse over, hvor fødslen foregår, og kritik af manglende tid, plads og kvalitet på de danske sygehuse. Projektet bygger videre på denne debat og søger at skabe en omsorgsarkitektur, hvor fødsler i højere grad kan foregå i hjemlige omgivelser i stedet for på hospitalet. Konkret placerer projektet fødslen på et fødselshjem og et graviditetshus på Peder Lykkes Vej på Amager i villaens rammer for at bidrage til en mere omsorgsfuld og selvbestemmende fødselsoplevelse for de fødende på Amager. Men projektet undersøger også fødselshandlingen som historisk og kulturelt fænomen og institutionsarkitekturen som typologi gennem et studium af materiale. 

Loose-fit: et rumligt udsagn
1
/4
Strukturmodeller
Strukturmodeller
Strukturmodeller
Strukturmodeller
Strukturmodeller 1:100
Strukturmodeller 1:100
Strukturmodeller 1:100
Strukturmodeller 1:100

Sundhedssektorens arkitektur fremstår ofte som en anakronisme: Sundhedsreformer og den medicinteknologiske hastige udvikling forælder bygningernes formgivning, og pludselig står de tidligere amtssygehuse, psykiatriske hospitaler og lægehuse tomme. 

Projektet har hele tiden haft et todelt fokus: På den ene side har fødselsdebatten været en central drivkraft – på den anden side har projektet også undersøgt, hvordan man skaber en arkitektur, der ikke fastlåser sig i et bestemt rumprogram og på den måde medvirker til den forældelse af sundhedsarkitekturen, som ses med de tomme bygninger.

Netop den udfordring har ført til en række undersøgelser af udformningen af fødselshjemmet. I sin endelige form tager projektet afsæt i søjlen som en allegori for anatomiske konstruktioner såsom rygsøjlen. Søjlen fungerer i forlængelse deraf som et bærende og samlende element for villaen, hvor venteværelset, stuerne og auditoriet befinder sig. Ligesom rygsøjlen i kroppen understøtter og stabiliserer, fungerer søjlen i bygningen som en essentiel komponent, der bærer og organiserer rummene omkring den.

Projektet oversætter kroppens anatomi til en arkitektonisk form, hvor søjlen og plinten tilsammen skaber en strukturel og funktionel enhed. Samtidig anvender projektet søjlen til at skabe en såkaldt ’loose-fit’-grundstruktur, der tillader fleksibilitet og tilpasning til villaernes fremtidige behov, uagtet om de skal bruges i fødselsøjemed eller ej for på den måde at undgå den forældelse, der ellers har præget institutionsarkitekturen.

Villaen på Peder Lykkes Vej
1
/5
Skitse
Skitse
Skitse
Skitse
Skitse
Skitsemateriale: Villafacade + struktur princip
Skitsemateriale: Søjle og bjælker + villafacade
Skitsemateriale: Villafacade + planprincip
Skitsemateriale: Planprincip + villafacade
Skitsemateriale: Villafacade+ snit

Projektet indskriver sig i en dansk murermestertradition og søger at forene institutionen og hjemmet som arkitektoniske typologier. 
Det sker blandt andet igennem en undersøgelse af villaens rolle i samfundet og dens potentiale til at integrere elementer fra hospitalet og de danske fødegange.

Projektet balancerer mellem hjemmets og hospitalets funktioner, hvor villaen fungerer som en mellemting mellem de to typologier. Ved at trække på arkitektoniske elementer fra hjemmet, der emmer af omsorg og tryghed, skaber det rum for sårbarhed under fødslen, samtidig med at det levner plads til fødegangens nødvendigheder, så som fødestuer, barselsværelser, fælleskøkken, familiestuer m.m. og hygiejnekrav og andre hospitalselementer.

I stedet for at samle alle nødvendige funktioner i én bygning for at øge effektiviteten, som man ville se det i klassisk institutionsarkitektur, er rumprogrammerne opdelt i to separate villaer: én for fødsler og én for graviditet, forberedelser og undersøgelser.
Graviditetshuset er placeret ud mod Peder Lykkes Vej og skærmer dermed fødselshjemmet og skaber en form for graduering af privatsfæren. 

Fødselshjemmet på Peder Lykkes Vej sigter altså ikke kun mod at være en lokal institution, der svarer på nutidens behov, men også en typologi, der kan tilpasses fremtidige ændringer i fødselsdemografien. 

1
/2
1:50 skitsemodel
1:50 skitsemodel
1:50 skitsemodel - tvillingehus
1:50 skitsemodel - tvillingehus
1
/2
Analyse
Analyse
Analyse: Søjlens og ildstedets rolle i georgiske oda-huse fra den vestlige RLSK-region
Analyse: Søjlens og ildstedets rolle i georgiske oda-huse fra den vestlige RLSK-region
Sårbarhed og fællesskab
1
/2
render
Render
Visualisering: kar på fødeværelse + fællesstue
Visualisering: søjle i auditorium + seng på fødeværelse

Som baggrund for projektet står en grundidé om at praktisere en form for omsorgsarkitektur, der placerer sårbarhed og fællesskab centralt. Derfor søger projektet også at udfordre den traditionelle opfattelse af fødselspleje, hvor den fødende ofte forventes at klare sig selv kort efter fødslen. I stedet for at betragte den fødende som en selvforplejende krop, der er i stand til at tage vare på både sig selv og barnet i dagene efter fødslen, taler projektet ind i en forståelse af fødslen, hvor den fødende krop har ret til kontinuerlig omsorg og støtte både under og efter fødslen.

Målet med projektet er at skabe et miljø, hvor den fødende ikke kun betragtes (og behandles) som en patient, men som del af et fællesskab. Det er inspireret af øjeblikke som dem beskrevet i Olga Ravns novelle Maintance Hvidovre, hvor kvinder deler et øjeblik af fællesskab midt om natten i ellers dystopiske omgivelser. I projektets visualiseringer indrammes disse beskrivelser i en mere positiv kontekst, der understreger tryghed og støtte.

Arkitekturen i fødselshjemmet stræber efter at forene hjemmets intime og beroligende atmosfære med institutionens nødvendige medicinske faciliteter. Det er projektets hensigt at skabe et rum, hvor den fødende og deres behov for omsorg er i centrum, både i designet af fysiske rum og i den overordnede oplevelse af arkitekturen.

Fødselshjemmet på Peder Lykkes Vej
1
/3
Hovedmodel
Hovedmodel
Hovedmodel
Hovedmodel: Kontekstmodel 1:200 + Villamodel 1:50
Hovedmodel: Villamodeller A og B 1:50
Hovedmodel: Kontekstmodel 1:200

Projektet er et studium af en lang række indsamlet materiale via bøger, artikler, fotografier, kunstværker m.m., som har udmundet sig i projektforslaget om at placere et fødselshjem på Peder Lykkes Vej. Undersøgelserne kan samtidig anses som en kommentar til, hvor få midler, man tilfører det nuværende fødselssystem på landets sygehuse – og hvordan man bør prioritere omsorg i den arkitektur, som skal rumme livets begyndelse. 

1
/4
Hovedtegning
Hovedtegning
Hovedtegning
Hovedtegning
Hovedtegning: Opstalt A 01 + opstalt B 01
Hovedtegning: Detalje udsnit 1:20 + Snit AA 1:50
Hovedtegning: Situationsplan 1:250 + plan villa A 1:50
Hovedtegning: Plan villa A + B 1:100

Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål

Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål