Fødselshjem: En villa på Peder Lykkes Vej

Sundhedssektorens arkitektur fremstår ofte som en anakronisme: Sundhedsreformer og den medicinteknologiske hastige udvikling forælder bygningernes formgivning, og pludselig står de tidligere amtssygehuse, psykiatriske hospitaler og lægehuse tomme. 

Projektet har hele tiden haft et todelt fokus: På den ene side har fødselsdebatten været en central drivkraft – på den anden side har projektet også undersøgt, hvordan man skaber en arkitektur, der ikke fastlåser sig i et bestemt rumprogram og på den måde medvirker til den forældelse af sundhedsarkitekturen, som ses med de tomme bygninger.

Netop den udfordring har ført til en række undersøgelser af udformningen af fødselshjemmet. I sin endelige form tager projektet afsæt i søjlen som en allegori for anatomiske konstruktioner såsom rygsøjlen. Søjlen fungerer i forlængelse deraf som et bærende og samlende element for villaen, hvor venteværelset, stuerne og auditoriet befinder sig. Ligesom rygsøjlen i kroppen understøtter og stabiliserer, fungerer søjlen i bygningen som en essentiel komponent, der bærer og organiserer rummene omkring den.

Projektet oversætter kroppens anatomi til en arkitektonisk form, hvor søjlen og plinten tilsammen skaber en strukturel og funktionel enhed. Samtidig anvender projektet søjlen til at skabe en såkaldt ’loose-fit’-grundstruktur, der tillader fleksibilitet og tilpasning til villaernes fremtidige behov, uagtet om de skal bruges i fødselsøjemed eller ej for på den måde at undgå den forældelse, der ellers har præget institutionsarkitekturen.

Projektet indskriver sig i en dansk murermestertradition og søger at forene institutionen og hjemmet som arkitektoniske typologier. 
Det sker blandt andet igennem en undersøgelse af villaens rolle i samfundet og dens potentiale til at integrere elementer fra hospitalet og de danske fødegange.

Projektet balancerer mellem hjemmets og hospitalets funktioner, hvor villaen fungerer som en mellemting mellem de to typologier. Ved at trække på arkitektoniske elementer fra hjemmet, der emmer af omsorg og tryghed, skaber det rum for sårbarhed under fødslen, samtidig med at det levner plads til fødegangens nødvendigheder, så som fødestuer, barselsværelser, fælleskøkken, familiestuer m.m. og hygiejnekrav og andre hospitalselementer.

I stedet for at samle alle nødvendige funktioner i én bygning for at øge effektiviteten, som man ville se det i klassisk institutionsarkitektur, er rumprogrammerne opdelt i to separate villaer: én for fødsler og én for graviditet, forberedelser og undersøgelser.
Graviditetshuset er placeret ud mod Peder Lykkes Vej og skærmer dermed fødselshjemmet og skaber en form for graduering af privatsfæren. 

Fødselshjemmet på Peder Lykkes Vej sigter altså ikke kun mod at være en lokal institution, der svarer på nutidens behov, men også en typologi, der kan tilpasses fremtidige ændringer i fødselsdemografien. 

Som baggrund for projektet står en grundidé om at praktisere en form for omsorgsarkitektur, der placerer sårbarhed og fællesskab centralt. Derfor søger projektet også at udfordre den traditionelle opfattelse af fødselspleje, hvor den fødende ofte forventes at klare sig selv kort efter fødslen. I stedet for at betragte den fødende som en selvforplejende krop, der er i stand til at tage vare på både sig selv og barnet i dagene efter fødslen, taler projektet ind i en forståelse af fødslen, hvor den fødende krop har ret til kontinuerlig omsorg og støtte både under og efter fødslen.

Målet med projektet er at skabe et miljø, hvor den fødende ikke kun betragtes (og behandles) som en patient, men som del af et fællesskab. Det er inspireret af øjeblikke som dem beskrevet i Olga Ravns novelle Maintance Hvidovre, hvor kvinder deler et øjeblik af fællesskab midt om natten i ellers dystopiske omgivelser. I projektets visualiseringer indrammes disse beskrivelser i en mere positiv kontekst, der understreger tryghed og støtte.

Arkitekturen i fødselshjemmet stræber efter at forene hjemmets intime og beroligende atmosfære med institutionens nødvendige medicinske faciliteter. Det er projektets hensigt at skabe et rum, hvor den fødende og deres behov for omsorg er i centrum, både i designet af fysiske rum og i den overordnede oplevelse af arkitekturen.

Projektet er et studium af en lang række indsamlet materiale via bøger, artikler, fotografier, kunstværker m.m., som har udmundet sig i projektforslaget om at placere et fødselshjem på Peder Lykkes Vej. Undersøgelserne kan samtidig anses som en kommentar til, hvor få midler, man tilfører det nuværende fødselssystem på landets sygehuse – og hvordan man bør prioritere omsorg i den arkitektur, som skal rumme livets begyndelse.