Model 1:50
Facadekollage, eksisterende forhold

Et Sprogligt Fællesskab

Navn
Marie Jul Scharff
Uddannelsesgrad
Kandidat
Fagfelt
Arkitektur
Institut
Bygningskunst og Teknologi
Program
Bosætning, Økologi og Tektonik
År
2024

Afgangsprojektet er en transformation af Kalundborg Radiofonistation. 

Med projektet ønsker vi at skabe rammer for undervisning og formidling af mediernes virkelighedsskabende kraft, samt facilitere et sprogligt fællesskab for byens mange tilflyttere. Det vil konkret forankre sig i etableringen af en afdeling af journalisthøjskolen, samt et sprogcenter for byens mange internationale tilflyttere. Et dobbeltprogrammeret hus, der viderefører stedets specielle, indlejrede ressourcer som sprogligt og kommunikativt nøglepunkt.

Bygningen er opstået langsomt, og i takt med de tekniske funktioner som stedet har skulle have. Det er et sted med krinkelkroge, ventilationsskakte, rum helt uden dagslys men med 6 meter til loftet. Det er rum, der har været præget af ombygninger i mange forskellige tider og selvfølgelig præget af de daværende arkitektoniske dogmer og normer. 

I dag er bygningen et arkitektonisk vidnesbyrd om en tid der ikke længere er. Støbejernsvinduer er udskiftet med glasbyggesten og sikkerhedsvinduer. Det meste af det store kobbertag er blevet stjålet og vind og vejr har sat sine præg på de hvide, pudsede facader. Samtidig er fremtiden for bygningen usikker, da den hverken er beskyttet af fredning og da de knap 120 meter lange sendemaster ikke længere sender radio er bygningen også funktionstømt.

Kalundborg Radiofonistation er både et symbol på datidens nytænkende måde at producere og formidle information, viden og nyheder og er i kraft af dette også blevet et af de narrativer, der udgør Kalundborg. I en verden med et så drastisk ændret sprog- og medielandskab er der behov for rumligheder, der kan understøtte dette nye medieparadigme.

Vi ønsker med transformationen at skabe et synligt, udadvendt samlingspunkt, der forbinder kalundborgensere til deres natur, men også med plads til indadvendte oplevelser af fordybelse og fred. Et hus af kontraster mellem det stille og det støjende, det åbne og lukkede, mellem ny og gammel og i dag og i morgen.

Projektet er lavet sammen med Josefine Dalkjær Wigant. 

Situationsplan 1:4000, fra togstationen til Radiofonistationen
Situationsplan 1:4000, fra togstationen til Radiofonistationen
Kontekstmodel 1:1000
Kontekstmodel 1:1000
1
/5
Bygning 1, 1927
Bygning 2, 1932
Bygning 2A, 1932
Bygning 3, 1950
Bygning 4, 1952
Bygning 1, 1927
Bygning 2, 1932
Bygning 2A, 1932
Bygning 3, 1950
Bygning 4, 1952
Radiofonistationen set fra havsiden
Radiofonistationen set fra havsiden
Opmuring af originale vinduer og glasbyggesten - spor fra den kolde krig
Opmuring af originale vinduer og glasbyggesten - spor fra den kolde krig
Lys fra sydvest
Lys fra sydvest
Gammelt teknisk udstyr fra Radiofonistationens hovedkontor
Gammelt teknisk udstyr fra Radiofonistationens hovedkontor

Tilgang 

Transformationsstrategien er bygget på interviews, en historisk analyse, samt analyse af bygningerne.

Tilgangen har været nænsom og med forståelse for bygningens iboende arkitektoniske kvaliteter, med ønske om at kunne transformere et sted, med mindst mulig klimamæssig belastning.

Der er lagt vægt på bevarelse af iboende robuste materialer, der kendetegnes ved at have lang levetid, samt at være modsatandsdygtige overfor den til tider barske natur, der er at finde på Gisseløretangen, herunder materialer som tegl, kobber, beton, glasbyggesten og egetræ.

De mindre robuste materialer, der også er at finde i huset, såsom sikkerhedsvinduer, tagpap og linoleum, er kendetegnet deres kortere levetid, og opfylder derfor ikke de samme bevaringshensyn i projektet.

I forslaget er der særligt lagt vægt på en ny forbindelse til kælderen, der lige nu fungerer som uudnyttede kvadratmeter. Derudover et fokus på at skabe naturligt lys i de store rum, der før var tegnet til maskiner.

Landskabssnit 1:1000
Landskabssnit 1:1000
Situationsplan 1:1000
Situationsplan 1:1000
1
/3
1. etage/tagplan 1:100 - projektforslag
Stueplan 1:100 - projektforslag
Kælderplan 1:100 - projektforslag
1. etage/tagplan 1:100 - projektforslag
Stueplan 1:100 - projektforslag
Kælderplan 1:100 - projektforslag
Visualisering af nyt udstillingsrum i kælderen
Visualisering af nyt udstillingsrum i kælderen
Eksisterende forhold
Eksisterende forhold
Visualisering af biblioteket og ny nedgang til kælderen med ovenlys, som før var en ventilationsskakt
Visualisering af biblioteket og ny nedgang til kælderen med ovenlys, som før var en ventilationsskakt
Eksisterende forhold
Eksisterende forhold
Skitsemodel, auditorium - blotlægning af eksisterende konstruktion
Skitsemodel, auditorium - blotlægning af eksisterende konstruktion
Eksisterende forhold
Eksisterende forhold
Detaljesnit 1:10, auditorium
Detaljesnit 1:10, auditorium
Materialeprøve, hampekalk og puds
Materialeprøve, hampekalk og puds

Lyd og lys

Radiofonistationens fremtid som uddannelsesinstitution og mødested kalder på en anden åbenhed og forbindelse til byen og resten af landet. I projektet har vi arbejdet med hvordan lys og åbenhed kan forbinde bygningen med landskabet, men også ud fra forståelsen om at fraværet af lys kan skærpe sanserne, og få os til at lytte og fordybe os. Derfor er der anlagt et lytterum i kælderen, hvor lyset kan forsvinde og lydkilden være det eneste fokus. 

Lyden er en forudsætning for sprogets eksistens. Akustik og lyd spiller en rolle for hvordan vi opfatter os selv, men også hvordan vi opfatter os selv i en rumlig sammenhæng. I projektet er arbejdet med hampepuds, en måde at imødekomme husets fremtid som uddannelsesinstitution. Hamp har en akustisk virkning, og vil kunne afhjælpe både rum med plads til støj og larm, men også rum til fordybelse, og særlig samtale.

Visualisering af ny hovedindgang
Visualisering af ny hovedindgang
Eksisterende forhold
Eksisterende forhold
Model 1:20, studie af facade til spisesal
Model 1:20, studie af facade til spisesal
Skitsemodel 1:50, studie af lys
Skitsemodel 1:50, studie af lys
Spisesal med ovenlys
Spisesal med ovenlys
Eksisterende forhold
Eksisterende forhold
Opstalter 1:100 - projektforslag
Opstalter 1:100 - projektforslag
Opstalter 1:100 - projektforslag
Opstalter 1:100 - projektforslag
Bag de store, gamle porte og døre i facaden indsættes glasdøre for at give mere lys - samtidig bevares mulighed for mørklægning og bygningens særlige karakter
Bag de store, gamle porte og døre i facaden indsættes glasdøre for at give mere lys - samtidig bevares mulighed for mørklægning og bygningens særlige karakter
Længdesnit 1:100 - projektforslag
Længdesnit 1:100 - projektforslag
Breddesnit 1:100 - projektforslag
Breddesnit 1:100 - projektforslag
1
/4
Model 1:50, øst facade
Model 1:50, vest facade
Model 1:50, nord facade
Model 1:50, syd facade
Model 1:50, øst facade
Model 1:50, vest facade
Model 1:50, nord facade
Model 1:50, syd facade

Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål

Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål
CV
Uddannelse og relevante kurser
-

Bachelor i Arkitektur

Institut for bygningskunst og design, programmet Helhed og Del
-

Kandidat i Arkitektur

Institut for bygningskunst og teknologi, Bosætning, Økologi og Tektonik
-

Praktikant, Anupama Kundoo Architects, office Berlin

Anupama Kundoo er en indisk arkitekt, der i 2021 havde en soloudstilling på Louisiana. Hendes praksis tager fat i traditionelle indiske byggemetoder, og sætter dem i en nutidig kontekst. Tegnestuen kombinerer idealisme med meget konkrete byggeprojekter og viser, at man som arkitekt kan tillade sig, om ikke være forpligtet til, at have visioner for fremtidens måder at bo på.
I mit semester hos Anupama Kundoo har jeg fået lov at være en del af hendes praksis på meget nært hold. Mine opgaver var alsidige og spændte mellem alt fra skitsering, masterplanning, kurateringsarbejde og indretningsarkitektur. På den lille tegnestue fik jeg hurtigt et stort ansvar og blev en vigtig del af tegnestuens fællesskab.
Andre aktiviteter
-

MADE talentprogram, Sydney Operahouse / Grimshaw arkitekter

MADE er et tværfagligt talentprogram organisteret omkring Sydney Opera House, gennem Utzon Foundation. Her tager 5 andre danske arkitektur - ingeniør og designstuderende til Australien for at styrke den multidisciplinære designapproach samt

Programmet har udvidet mine horisonter og medvirket til at jeg opnåede en dyb forståelse af tværfaglig designpåvirkning og bæredygtighed i et globalt perspektiv.
Talentprogrammet har givet mig udsyn, formet min tilgang til arkitektur og styrket mine evner til at samarbejde på tværs af discipliner, samt formidle komplekse ideer, også til folk uden for branchen.
Erhvervserfaring
-

Studentermedhjælper Dinesen Gulve

Som student hos Dinesen Gulve har jeg varetaget opgaver i deres showroom i København . Her har jeg rådgivet kunder, udarbejdet tilbud og fulgt op på kundernes byggesager.
Jeg har opnået stor viden om træ, restaurering med træ, installation og vedligeholdelse af træ i byggeprojekter.
-

Studentermedhjælper, Det kongelige akademis dagslyslaboratorium

Som studentermedhjælper har jeg varetaget forskellige opgaver vedr. drift og introduktioner til dagslysfaciliteterne.
Jeg har opnået stor viden og fortrolighed med Akademiets dagslysfaciliteter, samt hvordan disse kan bruges i arkitekturprojekter.
-

Modelbygger, Jan Gehl x Everyday Studio x Vanløse bymidtegruppe

I et projektsamarbejde mellem Jan Gehl, Everyday Studio og Vanløse bymidtegruppe byggede 2 medstuderende og jeg en model, der viser de eksisterende forhold for Vanløse Bymidte.
Formålet var at bygge en model, der kunne fungere som en samtalestarter og udgangspunkt for en samtale om Vanløse bymidte.
Her fik jeg en indsigt i hvordan byplanlægning kan udføres i tæt dialog med de mennesker, der bruger byen.