Et Sprogligt Fælleskab
Afgangsprojektet er en transformation af Kalundborg Radiofonistation.
Med projektet ønsker vi at skabe rammer for undervisning og formidling af mediernes virkelighedsskabende kraft, samt facilitere et sprogligt fællesskab for byens mange tilflyttere. Det vil konkret forankre sig i etableringen af en afdeling af journalisthøjskolen, samt et sprogcenter for byens mange internationale tilflyttere. Et dobbeltprogrammeret hus, der viderefører stedets specielle, indlejrede ressourcer som sprogligt og kommunikativt nøglepunkt.
Bygningen er opstået langsomt, og i takt med de tekniske funktioner som stedet har skulle have. Det er et sted med krinkelkroge, ventilationsskakte, rum helt uden dagslys men med 6 meter til loftet. Det er rum, der har været præget af ombygninger i mange forskellige tider og selvfølgelig præget af de daværende arkitektoniske dogmer og normer.
I dag er bygningen et arkitektonisk vidnesbyrd om en tid der ikke længere er. Støbejernsvinduer er udskiftet med glasbyggesten og sikkerhedsvinduer. Det meste af det store kobbertag er blevet stjålet og vind og vejr har sat sine præg på de hvide, pudsede facader. Samtidig er fremtiden for bygningen usikker, da den hverken er beskyttet af fredning og da de knap 120 meter lange sendemaster ikke længere sender radio er bygningen også funktionstømt.
Kalundborg Radiofonistation er både et symbol på datidens nytænkende måde at producere og formidle information, viden og nyheder og er i kraft af dette også blevet et af de narrativer, der udgør Kalundborg. I en verden med et så drastisk ændret sprog- og medielandskab er der behov for rumligheder, der kan understøtte dette nye medieparadigme.
Vi ønsker med transformationen at skabe et synligt, udadvendt samlingspunkt, der forbinder kalundborgensere til deres natur, men også med plads til indadvendte oplevelser af fordybelse og fred. Et hus af kontraster mellem det stille og det støjende, det åbne og lukkede, mellem ny og gammel og i dag og i morgen.
Projektet er lavet sammen med Marie Jul Scharff.
Tilgang
Transformationsstrategien er bygget på interviews, en historisk analyse, samt analyse af bygningerne.
Tilgangen har været nænsom og med forståelse for bygningens iboende arkitektoniske kvaliteter, med ønske om at kunne transformere et sted, med mindst mulig klimamæssig belastning.
Der er lagt vægt på bevarelse af iboende robuste materialer, der kendetegnes ved at have lang levetid, samt at være modstandsdygtige over for den til tider barske natur, der er at finde på Gisseløretangen, herunder materialer som tegl, kobber, beton, glasbyggesten og egetræ.
De mindre robuste materialer, der også er at finde i huset, såsom tagpap, bodexplader, nedhængte lofter er kendetegnet deres kortere levetid - især hvis man ser på patineringen af materialet. Disse opfylder derfor ikke de samme bevaringshensyn i projektet.
I forslaget er der særligt lagt vægt på en ny forbindelse til kælderen, der lige nu har et uforløst potentiale. Derudover et fokus på at skabe naturligt lys i de store rum, der nu skal bruges af mange mennesker og ikke kun rumme maskiner.
Lyd og lys
Radiofonistationens fremtid som uddannelsesinstitution og mødested kalder på en anden åbenhed og forbindelse til byen og resten af landet. I projektet har vi arbejdet med hvordan lys og åbenhed kan forbinde bygningen med landskabet, men også ud fra forståelsen om at fraværet af lys kan skærpe sanserne, og få os til at lytte og fordybe os. Derfor er der anlagt et lytterum i kælderen, hvor lyset kan forsvinde og lydkilden være det eneste fokus.
Lyden er en forudsætning for sprogets eksistens. Akustik og lyd spiller en rolle for hvordan vi opfatter os selv, men også hvordan vi opfatter os selv i en rumlig sammenhæng. I projektet er arbejdet med hampepuds, en måde at imødekomme husets fremtid som uddannelsesinstitution. Hamp har en akustisk virkning, og vil kunne afhjælpe både rum med plads til støj og larm, men også rum til fordybelse, og særlig samtale.