Livlig debat om mangfoldighed i arkitektbranchen

Byggeriet og arkitektbranchen er nået et stykke vej, når det gælder om at inkludere kvinder på lige vilkår. Men der er stadig lang vej, når det gælder etnicitet. Det var der bred enighed om, da repræsentanter fra byggeri, uddannelser og kommuner diskuterede mangfoldighed på konferencen Building Green i Forum i København. 

På konferencens anden dag var emnet på hovedscenen mangfoldighed med et særligt fokus på etnicitet. Her holdt Det Kongelige Akademi sammen med We Build Denmark debat med titlen: ”Bias i Byggeriet – En samtale om etnicitet som Eksklusionsmarkør”.

Deltagerne i debatten var enige om, at mangfoldighed og diversitet blandt arkitekter og i byggebranchen mest har handlet om ligebehandling af kvinder. Der er til gengæld ikke rykket det store i forhold til etnisk mangfoldighed herhjemme, lød det fra scenen. 

Vejen til større mangfoldighed er lang, fortalte Natalie Mossin, Institutleder på Institut for Bygningskunst og Teknologi. Første skridt er erkendelse og at se på adgangen til uddannelserne. 

”Når vi hvert år står i en situation, hvor vi skal vælge de bedste af mange, gør det pr. definition uddannelsen elitær. Så er det vigtigt, at vores optagelsessystem kan se forskellige måder at være god på. Vi arbejder derfor seriøst med at sikre, at der er døre ind til arkitektuddannelsen for unge med forskellige baggrunde og forskellige talenter,” sagde Natalie Mossin.

Hun fortalte, at Det Kongelige Akademis arkitektuddannelse optager cirka halvdelen af de studerende via karaktergennemsnit og den anden halvdel via optagelsesprøve. 

”Undersøgelser har vist, at karaktergennemsnit er det mest baggrundsneutrale udvælgelseskriterie, omvendt er optagelsesprøven god til de talenter, der ikke har fået høje karakterer i skolen, men kan noget andet.” fortalte Natalie Mossin. 

Hun tilføjede, at vi i den danske debat og tilgang måske kan lære noget af fra Malmø, som der blev bragt eksempler fra i debatten. 

Malmø måler sammensætningen i branchen

I den svenske by er der stort fokus på at arbejde med etnicitet, fortalte Hanna Irvenå, programarkitekt i Malmø. Der er også politisk opbakning til at skabe forandringer. Malmø er blandt andet derfor den første kommune i Sverige, der har målt sammensætningen i arkitektbranchen.

”Der er kommet en erkendelse af, at vi bygger byen for alle, og at alle derfor skal føle, at det er deres by," sagde Hanna Irvenå og fortalte, at kommunen byder flere indenfor i byggeprocesserne. Når flere perspektiver bliver taget med, opnår vi en langt større innovationskraft og også en øget økonomisk omsætning, forklarede hun.

Den generelle debat inkluderer ikke mindretallet

I Danmark går det lidt mere trægt med at arbejde med etnisk mangfoldighed, lød det fra Hassan Chaachouh, bæredygtighedsansvarlig, Danske Ejendomme, Lærernes Pension. 

”Vi står det samme sted som da jeg søgte mit første job for 13 år siden. Uagtet vores uddannelse lever vi stadig i et parallelsamfund, og diversitet dækker primært over at tale om, at der skal være flere kvinder, hvor vi også har et stort efterslæb. Men vi må ikke tabe andre minoriteter,” sagde Hassan Chaachouh.

Det var Mudi Jarkass enig i. Han er stifter og udviklingsleder af FRAK, der lærer unge at få et arbejde. Mudi pegede på, at der i stort set ikke er nogle minoritetskvinder i byggeriet. Mudi pegede også på, at adgangen til den generelle debat i byggeriet heller ikke er inkluderende for dem, der har en anden baggrund end flertallet. 

”Dem, der liker mine opslag på sociale medier, er sådan nogle, der ligner mig selv. Når vi diskuterer udfordringerne, så er det os selv, der gør det,” sagde han og tilføjede, at der stadig bliver fortalt racistiske vittigheder og kigget skævt, når minoriteter møder op. 

Oplevelsen af inklusion begynder tidligt

Hassan Chaachouh fortalte, at det handler om mere end vittigheder. Danske Ejendomme har blandt andet indgået en aftalte med FRAK for at påvirke udviklingen i byggebranchen og hjælpe nogle unge, der står på kanten af arbejdsmarkedet. 

”Første gang vi sendte en flok unge ud for at arbejde på en af vores ejendomme, så ringede naboerne til politiet, selv om de unge havde egne veste på, med et af de ufarlige rygmærker, FRAK,” fortalte Hassan.

Det kan ifølge Mudi Jarkass være svært at få ændret fokus og skabe forståelse for udfordringerne. 

”Det er godt at Building Green tager debatten op, men hvis den her diskussion er så vigtig, hvorfor ligger den så sidst på dagen og ikke i primetime på konferencen?”

Hans pointe blev understreget af, at der ikke var helt fyldt op på pladserne foran scenen. Ti minutter før havde flere tilhørere på samme scene måttet stå op. 

Paneldeltagerne på Building Green var enige om, at oplevelsen af inklusion begynder meget tidligere end studievalg og det første arbejde. Derfor er det vigtigt at vise børn og unge allerede i folkeskolen, at der er plads til dem i bygge- og arkitektbranchen.