Restaurering af ældre bygninger er langt mere klimavenligt end at rive ned og bygge nyt

Et nyt forskningsprojekt ”Livscyklusanalyse af transformation af et gammelt hus” udarbejdet af Det Kongelige Akademi og DTU fastslår: Det er meget mere klimavenligt at restaurere gamle bygninger end at rive ned og bygge nyt. Forskningen viser, at det er nødvendigt at inkludere livscyklusanalyser og levetider i bygningsreglementet. 

Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi og Det Kongelige Akademi – Institut for Bygningskunst og Kultur har samarbejdet om at udføre en komplet livscyklusanalyse, (LCA), på ”Lærlingenes Hus” et gammelt bindingsværkshus på Bornholm, der blev opført i 1887.

Undersøgelserne går i dybden med at se på de forskellige efterisoleringsgrader og istandsættelsesmetoder, man kan anvende, og sammenligner dem med klimaaftrykket fra helt nye bygninger. Forskningsprojektet viser, at den mest klimavenlige måde at håndtere ældre byggeri på er – ikke at nedrive – men derimod at restaurere og i forbindelse med restaureringen at benytte de samme materialer, der oprindelig blev brugt ved opførelsen af bygningen.

Det er første gang, at forskere laver sammenlignende LCA-undersøgelser mellem et restaureret, et renoveret og helt nyt hus. Derfor rummer forskningsprojektet ny og afgørende viden i forhold til at vurdere klimaaftryk af vores bygningsmasse nu og fremover.

Thomas Kampmann, Det Kongelige Akademi udtaler: ” Vores forskning viser, at det er nødvendigt med et paradigmeskift omkring hele vores tids trend med at rive gamle bygninger ned og bygge nye, ofte ud fra et ønske om at mindske klimabelastningen. Det er nødvendigt at Bygningsreglementet ændres fra ensidigt fokus på varmetab til at tage større hensyn til LCA og levetider i den samlede bygningsmasse.”

Nye tekniske LCA-beregninger og arkitektoniske restaureringsforslag
Projektet tager afsæt i fire forskellige scenarier, som forskerne har lavet LCA-beregninger på. Resultaterne er herefter sammenlignet med, hvis man alternativt byggede et helt nyt, enten murstenshus eller træhus, så de opfyldte Bygningsreglementet 2020.

Scenarie 1: Huset restaureres som var det fredet. Alle de oprindelige vinduer, døre, spær, ydervægge mm., hvoraf flere allerede er 135 år gamle, repareres og istandsættes. Der efterisoleret med fortrinsvis diffusionsåbne, organiske isoleringsmaterialer og med forsatsrammer med energiglas for de oprindelige vinduer. Der er isoleret indvendigt på væggene med 75 mm isoleringsmateriale.

Scenarie 1b: Som 1, men med 200 mm isoleringsmateriale indvendigt på ydervægge og 40 mm på yderdørene.

Scenarie 1c: Som 1, men helt uden nogen form for efterisolering eller forsatsvinduer.

Scenarie 2: Huset renoveres som hvis huset skulle opfylde Bygningsreglementet 2018 med moderne materialer og teknikker. Der isoleres med 300 mm indvendig mineraluldsisolering og alle vinduer og yderdøre tænkes udskiftet til nye tolags energiruder fremstillet i træ/aluminium.

Undersøgelsen konkluderer, at den laveste klimabelastning opnås af scenarie 1b tæt fulgt at 1. Selv scenarie 2 er bedre end både et helt nyt murstens- og træhus, medens den største klimabelastning kommer fra det gamle hus, hvis der slet ikke udføres nogen form for efterisolering (1c). Fordelene ved at restaurere frem for at renovere bliver endnu mere markante, hvis man forøger restlevetiden fra 50 til 100 år.

Innovativt samarbejde mellem ingeniører og arkitekter
Samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører var helt essentielt for at kunne gennemføre dette projekt.  Arkitektskolens bidrag, gennem kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering (KTR), var at opmåle og registrere bygningen samt tidsfæste opførelsestidspunkt og alle senere større ombygninger/ændringer gennem en bygningsarkæologisk undersøgelse. Hermed kunne man vurdere, hvilke materialer bygningen bestod af, deres tilstand samt at komme med forslag til reparation og fremtidig vedligeholdelse for de enkelte bygningsdele. Denne del af projektet var et samarbejde mellem Dansk Håndværk, der har købt huset, og som gennem projektet ”Lærlingenes Hus” arbejder med at istandsætte bygningen

På baggrund af hele denne registrering var det muligt at gennemføre en beregning af varmetab samt opgøre mængder og dermed miljøbelastning af de mange materialer, der indgår i processen. Hele dette arbejde blev udført på DTU, hvor forskningsgruppen Quantitative Sustainability Assessment (QSA) er førende inden for beregning af LCA. 

Bag Forskningsprojektet ”Livscyklusanalyse af transformation af et gammelt hus” står forskerne: PhD, Teddy Serrano (DTU); Lektor, Thomas Kampmann (Det Kongelige Akademi); Adjunkt, Morten W. Ryberg (DTU) 

Midler fra Forskningsreserven til forskning indenfor grøn omstilling, har gjort det muligt for Akademiet at gennemføre LCA analyserne i samarbejde med DTU.

Opmåling og analyse af Lærlingenes Hus er støttet i en særskilt bevilling fra Realdania og forskningsprojektet indgår i forskningsindsatsen "FORAN - forandring og forankring" på Det Kongelige Akademi, der ligeledes er støttet af Realdania.