Udstilling: Kreativ kodning
Lørdag den 2. oktober 2021 markeres den internationale ’Processing Community Day’ i København på Det Kongelige Akademi. Her afholdes en række forelæsninger/workshops på Institut for Visuel Design.
I den anledning viser vi en udstilling, som præsenterer en lille samling af værker, der alle er skabt ved hjælp af programmering i Processing eller p5js.
Udstillingen er af kurateret af Søren Peter Mørch.
Processing Community Day Copenhagen er en en-dags begivenhed for fejring af krydsfeltet mellem kunst og kode. Dagen vil bestå af både workshops og korte oplæg af folk, som bruger kode til kreative og eksperimenterende projekter.
Begivenheden er åben for alle og kræver intet kendskab til Processing eller kodning generelt. Processing Community Day er et imødekommende sted for alle, der er interesseret i at lære om programmering, også dem, som ikke normalt er repræsenterede inden for ingeniør- og teknologifag.
Processing er et gratis open-source program udviklet til at lære, hvordan man kan bruge kode inden for visuelle kunstarter. Processing er skabt af Casey Reas and Ben Fry. Der findes også en web-udgave under navnet p5.js, skabt af Lauren McCarthy. Til dato bruges Processing og p5.js af et verdensomspændende fællesskab af kunsterne, kodere, undervisere og studerende til at skabe mangfoldige kunstværker inden for grafisk design, arkitektur, dans, fotografi, maleri osv.
Et fokus for Processing-projektet er at gøre det at lære at programmere og skabe kreative værker med kode tilgængeligt for mange forskellige grupper, specielt dem, som måske ellers ikke ville have haft adgang til disse værktøjer og ressourcer.