AKUTSTUEN, -En abstrakt arkitektonisk membran

Akutstuen, -en æstetisk og sanselig oplevelse for både patienten, de pårørende og personalet. Integrere de sociale og de funktionelle strukturer og processer, samt imødekommer den store udveksling af genstande og mennesker mellem akutstuen og hospitalet.

Akutstuen ser jeg som en kompleks organisme bestående af en syntese af flere lag; -det fysiske rum, genstande, personer, handlinger samt sociale relationer. Jeg har udviklet akutstuens fysiske rammer på baggrund af en forståelse for menneskers fysiske og mentale behov i akutte situationer, samt behandlingsprocesdør der forekommer i og uden for rummet.

Rummet arkitektur griber ud i gangforløbet og modtager patienten og pårørende ved ankomst. Fra den hektiske aktivitet på gangen ind i akutstuen i private omgivelser. Med dybdeeffekter i rummet skabes en dynamik, retningsguides og zoneopdeling, hvor dagslyset og skyggedannelser forstærker rumoplevelsen.

Herlev Hospital

Udgangspunktet for rammen i min opgave, er fra konkurrenceprojektet ”den nye Fælles Akut Modtagelse/ FAM”, Herlev Hospital, vundet af tegnestuen Henning Larsen Architects. Da jeg fik tegningerne fra Henning Larsen var projektet et skitseforslag. Plantegninger gennemgik jeg med sags-arkitekten, Michael Brunbjerg og jeg blev informeret, at det var i en arkitektonisk udvikling, hvor planløsning og indretning løbende ville blive ændret radikalt inden afslutning af projektet. Derfor skulle jeg kun bruge det som en ramme og ikke en direkte kontekst for min opgave. På nuværende tidspunkt er den eksisterende del af Herlev Hospital opført i perioden 1965-1976, min inspirationskilde og kontekst. Med sine betonfacader, interiør domineret af dagslys og kunstneriske anvendelse af farver udført af billedkunstneren Poul Gernes. Med den klare hensigt at anvende farve og lyset i den helende proces.

Ved ankomst ned af gangen vil man opleve de side-om-side-liggende akutstuer i en rytme, der formes ud fra væggenes indbyggede funktioner. Det skaber dybdeforskellige og vinkler, der danner ophold, mellem rum, lysindfald, åbenhed og lukkethed. 

Ud fra den markante vertikale beton-sidde-niche udspringer et lys. Lyset skyder sig ud over den siddende persons hoved og rammer gulvet, som en illusion om dagslys kommende fra den bag-omliggende akutstue. En samhørighed til akutstue skabes ved dette lys. Via sin krops sanser oplever man en forståelse for at denne siddeplads høre til akutstuen. Nichen er som en hule der omgrænser personen i et beskyttende favntag. Med den udad-roteret væg skabes en afskærmning for de mange forbipasserende mennesker og det kørerne udstyr. Lydene fra den lange gangs aktiviteter dæmpes i nichen. Samlet set skaber nichen både en visuel, kropslig og lydmæssig afskærmning for den siddende person.

Et pauserum kan finde sted i en hektisk situation. Selve lyset i nichen har en automatisk dag og nat indstilling som fylder døgnrytmen, men ellers kan både personalet på gangen, samt personen inde i nichen selv styre lysets styrke.

Overgangen til akutstuen

Indgangen til akutstuen er både en visuel, samt kropslig passage fra de hektiske aktiviteter på gangen ind til et rum, som kun er henvendt til patienten og de impliceret personer. Derfor skal døren også være en markant og sanselig overgang. Døren svinger ind i rummet beregnet til gennemgang af udstyr og mennesker, mens enden af døren svinger ud i gangen og skaber en ekstra visuel åbning for lys og skygger. Dørens materialitet er lakeret valnøddetræ, der har en karakteristisk åer-struktur, som appeller til at man nærmere sig og røre det. Ligeledes fjerner materialiteten sig fra det kliniske udtryk og medvirker til øget ro.

Pinoldørens lysåbning gengives i en ny skala i vindue partiet. En vindue-sprække fra gulv til loft under synlig ramme. En person kan står ved vinduet omgrænset af vægge i et lysbad på hele kroppen. Et mental pauserum væk de andres ansigter og aktiviteter. En visuel ”træden ud i det fri” væk fra rummet.

Vinduerne er inddelt i 3. Det midterste parti er rammet ind i beton, som med sin massive tynde skaber en dyb sidde-niche med vinklede vinduesrammer. Vinklerne danner et vekslende lys og skyggespil, som forstærker formen. Selve siddemøblet af træ med den røde tekstil madras er gentaget fra gang-sidde-nichen. Derved guides den ny-ankommende til at søge derhen. Lyset fra det kraftigt indrammet vindue har ligeledes en tiltrækkende effekt. Vinduet til venstre er henvendt til placering af seng eller båre, som et alternativ til den traditionelle placering midt i rummet ud fra teknik væggen. Fokus vendes derved væk fra den tekniske behandling i rummet og mod dagslyset. En zone dannes mellem sengen og sidde-nichen og et tættere samvær skabes mellem patient og pårørende. Siddemøblet er et sted de pårørende kan føle er beregnet til dem. Beregnet til venteperioderne for behandlingsresultaterne, mens de kan hvile sig i den beskyttende niche.

Lyset gennem de 3 vinduer trænger ind i rummet på forskellig vis, idet glasset er placeret i forskellige dybder i facaden. Indervæggene har forskellige overfaldestruktur og vinkler, som reflektere lys på forskellig vis. Fra sengens placering bliver lyssprækken skjult og med sit indirekte lys på væggen forstærker det betonkonstruktionen masse og nichedybden.

På modsatte side, væggen ud mod gangen er den tekniske del af rummet. Beton-elementet med sidde-nichen ude på gangen forsætter ind i akutstuen omformet i nye funktioner. Lyskilden over sidde-nichen trænger sig op igennem betonelementet og kommer ud på den anden side ind mod rummet, som en indirekte kontaktkanal til gangen. Kontaktkanalen har en lys og skygge effekt med sine nedadgående skævvinklede sider. Inde i midten skjult fra beskueren er lyskilden monteret med lydsikret mat-transparente glasplader på øver- og underside. Tæt ved døren er der delvist lukket stålhylder placeret til gummihandsker og håndsprit.

I næste lag af  beton elementet er vaskealtret, som jeg kalder det. Et afrundet niche i glat behandlet beton, som med sin buet form skaber lys og skyggedybder. Giver en sanselig oplevelse, mens man rengøre sine hænder.

Skabene kommer som det sidste funktionslag i væggen. Skabslågerne er af brunrøget transparent hærdet glas, som spiller godt sammen med valnøddetræet og den rå betonoverflade. Bag ved glasset er stålskuffer, som kan udtages helt ved behov. Det hygiejniske stål-materiale med de afrundet hjørner, gør det nemt anvendeligt og overskueligt allerede inden åbning af glaslågerne. På gangsiden ude på gangen, er der afgang til skufferne. Gangens skabslåger er aflåselige hvide ikke transparente låger, som falde sammen med væggens struktur. Herfra kan servicemedarbejder opfylde skufferne med udstyr uden at forstyrre akutstuens aktiviteter.