Banegravens Kant
Projektets hensigt er at forstærke de kvaliteter Boulevardbanens grave omkring Vesterport St., og Hovedbanegården bringer med sig som karaktergivende for området, og som et særegent sted i byen gennem en ny bearbejdning af kanten.
Her tilføjes en hovedstruktur, hvortil der knytter sig en række forskelligartede programmer, der søger at skabe et helt nyt liv for området, langs strækket. Projektet stiller en anden vinkel på den aktuelle problemstilling om overdækningen af gravene og den foreslåede massive fortætning af områdets generelle bygningsmasse, ved at stille spørgsmålet, om man kan imødekomme udviklingen af området, på mere skånsom vis, hvor man samtidig bevarer den særegne identitet gravene skaber i byen.
Afsæt
Vi fascineres ofte af steder vi ikke umiddelbart entydigt kan afkode.
Steder som for eksempel rummer mere end én historie, én skala, én hastighed og som lagrer flere spor.
Fælles for disse rumligheder er udviskningen af det genkendelige.
Boulevardbanens stræk fra Hovedbanegården til H. C. Andersens Boulevard, består af tre banegrave, hvor man kan se ned til det komplekse og sammensatte infrastrukturelle rodnet, som er allestedsnærværende i byen, men som sjældent synes og i stedet forsøges gemt væk.
Gravene fungerer på den måde som en sprække, hvorved man kan forstå den komplekse og sammensatte verden, vi har gemt væk under jorden. De repræsenterer en underjordisk biotop, som synes at fængsle og tiltrække iagttageren, i en tilstand af noget andet. De formår at åbne byen op på en anden måde.
Sted
Før boulevardbanens opførelse bestod stedet mellem Hovedbanegården og H. C. Andersens Boulevard af Aborreparken. Et rekreativt område, som stod som et samlet anlæg i forlængelse med Ørstedsparken. I 1913 blev Aborreparken dog ryddet til fordel for den infrastrukturelle Boulevardbane, som strækker sig 3,2 km. fra Hovedbanegården til Østerport Station. Banen består af 4 spor. Størstedelen af banen er overdækket, men åbner sig op og bliver til banegrave flere steder langs forløbet.
Området omkring gravene handler i høj grad om fart, hastighed og banegravenes lange stræk synliggør infrastrukturens takter og rytmer.
Den nye kant - de to spor
Projektet er tegnet i to spor. Den første del er hovedstrukturen som arbejder med den større bymæssige skala. Den skærmer af mod graven, og åbner sig op ind mod byen, og tilbyder et nyt liv, der kan flytte ind under. Den anden del er de mindre enheder der er disponeret ud fra den bygningsmæssige skala, og arbejder med den allerede eksisterende takt og rytme, som gravene er inddelt efter.
Det er tegnet ud fra tanken om kataloget. Kataloget skal her forstås, nogle grundmasser der flytter ind under hovedstrukturen, som kan adapteres med skiftende programmer, som f.eks. caféer, butikker, kontorer, atelierer, markeder, m.m. Nogle steder har man måske behov for et større samlet rum hvor strukturen kan stå mere åben. Andre steder har man måske behov for mindre rum. Kataloget skal forstås som en måde at imødekomme tanken om en skiftende udvikling af området langs kanten.