snit 1.50

Begrænsningernes mulighed - Kløvermarkens Pumpestation

Navn
Neel Lindhardt
Uddannelsesgrad
Kandidat
Fagfelt
Arkitektur
Institut
Bygningskunst og Kultur
Program
Kulturarv, Transformation og Restaurering
År
2024

Det begrænser os, at vi ikke længere kan bruge løs af verdens ressourcer, som vi hidtil har kunnet. Men begrænsningerne giver os samtidig nye muligheder, og dem må vi udforske målrettet. Med afsæt i Kløvermarkens Pumpestation vil jeg undersøge, hvordan man kan gentænke opmagasinering og distribution af genbrugsmaterialer, så de nemmere kan indgå på ny i den danske byggeindustri.

Afsæt

Kløvermarkens pumpestation er tegnet af daværende stadsarkitekt Ludvig Fenger. Den stod færdig i 1901 som købenavns største pumpestation. Kaldenavnet ”Hoved­pumpestationen” indikerer, hvilken betydning bygningens funktion har haft for, at København kunne udvikle sig til en moderne storby. Bygningen har gennemgået flere teknologiske ændringer. Den største ændring sker dog I 1954, hvor den  sydlige del af bygningen gennemgik en omfattende renovering. Det såkaldte kedelhus fik udskiftet tag og vinduer og står nu med en grå murpuds i stor kontrast til de originale røde murstensfacader.

I 2014 startede projektet af en ny moderne pumpestation tegnet af CF møller. Her blev ristebygningen der stod nord for pumpestationen revet ned. Den nye pumpestation stod færdig i 2019 som resulterede i Fengers pumpestation mistede sin funktion og i dag ikke er i brug.  

Intention 

Begrebet Begrænsningernes mulighed er et begreb jeg gennem hele projektet har arbejdet med som præmis. Bygge- og anlægsindustrien, som i dag står for 22% af Danmarks globale CO2 aftryk, har brug for en gennemgribende transformation for at mindske co2 aftrykket. Det kan ske ved at begrænse brugen af nye byg­gematerialer, og i stedet genbruge, restaurere og reparere de material­er vi allerede har til rådighed.

Intentionen med mit projekt er at skabe et nyt program for Kløvermarkens Pumpestation som indeholder en kombination af: 

1: En central opmagasinering af genbrugsmaterialer samt grej til håndværkere.  

2: Værksteder til reparation og genbearbejdning af materialer for Københavns borgere og udøvende håndværker.

3: Et sted til formidling af begrænsningernes mulighed i bæredygtigt byggeri.

 

situ 1.200
Situationsplan af genbrugscentralen 1:200
plan 1:50
Plan 1:50
OPSTALT 1:50
Opstalt 1:50
SNIT 1:50
Snit 1:50

Nedslag

I projektet arbejder jeg med to forskellige nedslag, der henholdsvis fokuserer på en addition og en transformation. Additionen ligger sig som en mur hele vejen rundt om Pumpestationen, og er med til at skabe et tydeligt skel mellem det offentlige rum og den nyetablerede genbrugscentral. Programmet for additionen er opmagasinering at genbrugsmaterialer og værksteder til rebearbejdning materialerne. 

Transformationen af pumpestationens kedelhus er 2. hovednedslag i projektet. Her undersøges det, hvordan en bearbejdning af husets facade kan medføre en større sammenhæng med Pumpestationens originale murstensfacader. Samtidig etableres der en ny hovedindgang til pumpestationen, som skal være med til at forstærke bygningens nye funktion som et samlingssted for formidling af begrænsningernes mulighed. 

Visualisering af addition
Addition: Visualisering af værkstedshuset
1.5
Addition: detaljesnit og materiale opstalt 1:5

Materialer

Additionerne er opført af stampet lerjord. Stampet lerjord er er en gammel byggeskik, og alene med jord som bindemiddel, kan man opbygge vægge og gulve. Det er dermed et særdeles bæredygtigt materiale. Lerjord er et restprodukt som udvindes fra byggebranchen, når der graves ud til fundament. Vi bruger i dag ressourcer på at komme af med lerjord, og KBH kommune anslår, at 1-2p af de samlede anlægsudgifter går til at bortskaffe lerjord. Vi producerer i dk årligt 15 mio tons overskudsjord. Jeg synes derfor det var utrolig relevant for bygningens funktion og program, at arbejde med dette materiale. En stampet lerjordsvæg indeholder en blanding af ler og grus, som ved den rigtige fugtighed binder sig med hinanden. 

model
Materialeprøve stampet lerjord 1:1

Transformationen

Jeg har i transformationen af kedelhusets facade arbejdet med at integrere en ny hovedindgang til pumpestationen. Bearbejdningen af den nye hovedindgang er en nyfortolkning af de rundbuet vinduer der ses på arkivtegningerne, men også en fortolkning af vinduerne i de eksisterende facader. Den eksisterende grå puds bliver erstattet med en ny rødlig puds, som skaber en sammenhæng med det andre murfacader. Derudover udskiftes taget, som bliver smallerer og med et tagudhæng der synligøre trækonstruktion.

visu
Transformationen - visualisering af ny indgang til kedelhuset
foto
Eksisterende forhold

I min besigtigelse af pumpestationen blev jeg opmærksom på at motorhuset og kedelhuset indvendigt ikke har nogen stor relation til hinanden. Jeg har i transformationen forsøgt at skabe en større sammenhæng mellem de to rum. Jeg indsætter et træmøbel der fungerer som svalegang og skaber forbindelse mellem ankomsten og den offentlige café, som skal kunne benyttes af genbrugscentralens brugere. Svanegangen skaber også et visuelt forbindelse til den nederste etage, som fungerer som workshopcafe og mindre udstillingsrum, samt små repairshop som fx syværksteder. Det nederste niveau af kedelhuset kan også fungerer som foyer for motorhuset, der med sin store halstruktur kommer til at fungerer som skiftende udstillingssal som løbende formidler udstillinger der fokuserer på bæredygtigt byggeri og begrænsningers mulighed. 

visu
Transformationen - visualisering af ny rumorganisering i kedelhuset
foto
Eksisterende forhold af kedelhuset

Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål

Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål