BYENS BATTERI

AFSÆT

Projektet indskriver sig i en velkendt typologi: det tekniske anlæg. De tekniske anlæg ses ofte som stærkt defineret af deres funktion og indskriver sig i en type arkitektur der relaterer sig til en given produktion eller forvaltning. Derigennem opstår der typisk en vis robusthed og monumental karakter, yderligere accentueret gennem et tillukket ydre og utilgængeligt indre. 

Projektet diskuterer grænsen mellem teknologi og den menneskelige natur. Med eksempler fra popkulturen igennem tiden, opleves denne grænse i bevægelse og til diskussion.

PERSPEKTIV

I takt med at klodens vedvarende energisektor opskaleres stiger presset på den eksisterende energiinfrastruktur. Flere steder er presset på de eksisterende strømkabler for stort, da vinden, solen og vandets energi, der høstes langt ude på det åbne hav og på de vidstrakte marker, leverer for meget strøm i en for komprimeret tidsramme. 

En løsning på det, er termisk energilagring. Her opbevares overskudsenergi fra vedvarende energikilder i form af varme. Overskudsvarmen fra vedvarende energianlæg opvarmer hydroxid-salt i store beholdere til de når 700 grader og smelter. Når behovet for strøm opstår omdannes varmen fra saltet til strøm igennem en dampgenerator. 

Projektet undersøger hvordan et sted, der knytter sig til energien, arkitektonisk kan formidle den enorme kompleksitet de vedvarende energier besidder og samtidig  tydeliggøre energiens skjulte infrastruktur.

Projektet består af et energianlæg i det indre gårdrum i karréen grænsende op til Antonigade i Indre By i København. Anlægget indeholder saltdepoter til lagring af overskudsenergi fra Københavns omkringliggende vind -og solcelleparker. Dertil foreslår projektet en ny indgang fra Antonigade til gårdrummet og en offentlig plads til byens beboere.

På Antonigade mellem nummer 3 og 7 ligger i dag en udkørsel fra et parkeringshus. Passagen er ikke bredere end at en enkelt bil kan passere igennem mellemrummet. En slidt port i beton holder en rulleport og en lampe og fremstår som en arbitrær markering af recessen i karréen. 

Det bagvedliggende gårdrum optræder meget sammensat, hvor en blanding af modernisme, klassicisme og bindingsværksfacader fra renæssancen mødes omkring et stort tag, der overdækker parkeringshuset. Parkeringshuset er en etage høj og har to nedgracede kælderetager under gårdrummet. På taget af parkeringshuset er i dag en stor plads der næsten fylder hele gårdrummet ud.