En lomme i byen - Med Radiohuset som Nabo

Mit projekt tegner et nyt arkitektonisk lag i baggården til Det gamle Radiohus på Frederiksberg, i København. Anlægget er tegnet & opført af Vilhelm Lauritzen i 1936-45, og dannede hovedsæde for Stadsradiofoniet, hvor der i mange år blev sendt radio ud i hele landet, og stedet dermed formåede at have hele folket samlet her. Siden 2001 har anlægget huset Det Kongelige klassiske Musikkonservatorium, hvor gården blev overtaget af Frederiksberg kommune og har idag funktion som parkeringsplads, og danner ellers en passage diagonalt over grunden, hvor områdets beboere har fundet genvej til og fra metroen ved Forum.

Et overset og efterladt sted, der oprindeligt har været del af radiohusets anlæg, men idag står udstødt og efterladt hen, og bærer præg af mange års mangel på menneskeligt tilstedeværelse.
Mit ønske har været at give nyt liv til stedet, hvor jeg finder potentiale i at genskabe en relation til både det musikfyldte hus & folket.
Det har jeg forsøgt at gøre ved at give mit bud på en ny offentligt berøringsflade, der åbner passagen op og giver potentiale til ophold.
Projektforslaget kommer til udtryk i et nyt byrum og offentligt hus, som et rekreativt felt og samlingspunkt, der skal forsøge at indgå i et samspil med Musikkonservatoriet, lokalområdet & byen.

I gården står tre misvedligeholdte bygnigner der oprindeligt har huset Direktørbolig, funktionærboligere og en transformator- & portnerbygning, men har med tiden skiftet funktion til kontore og viceværtsbygning, men har nu stået tomme i over 15år. Bygningerne besidder elementer der viser et slægtsskab til Radiohusets funktionalistiske og modernistiske bygninger. Idag er alt interiøret mistet eller udskiftet, og manglen på menneskelig tilstedeværelse har sat sine tydelige spor, hvor bygningerne har mistet alt grundet liv.

Bygningen består af en sammensat bygningskrop der ligger sig i stemplet  fra den gamle villa, og strækker sig ud herfra.
Her ligger bygningen i forlængelse at et have- og gårdmiljø, der trækkes med ind under huset og sætter forholdet mellem ude og inde på spil.

I grundplanet står to glasbokse der åbner sig op mod gårdrummet, og byder folket ind.
Henover den åbne og fragmenteret struktur lægger sig en hævet massiv boks, som en instrumentlkasse løftet op på runde hvide søjler. Muren strækker sig med ind under bygningen, hvor den løfter sig op og lader 1.sal lægge af på sig.

Boksen giver sig til kende med en bølget betonfacade, der giver den kubiske form et levende udtryk.
Den bølgede facade har en ensartet takt, men varierer mellem et mindre og et større bueslag.

Bag glasboksenes facader viser gardinet sig i et let og translusent form, der kan trækkes til og for, og får bygningen til at danse med.

 
Den største del af haven henvender sig til hele byen, og er orienteret omkring en bred trappe. Sammen med muren omkranser den “mangfoldige” trappe pladsen der spænder sig ud mellem Radiohuset og den nye bygning. Her kan man mødes og sidde og have kig ud på haven og pladsen.
Trappen fører op mod bygningen og terrassen, der ligger hævet op på en plint.

Foran plinten trykker et cirkulært bassin sig trinvis ned i pladsen, og fungerer som regnvandsopsamling og kan ydermere bruges til soppebassin, amfi-plads eller andet.
På den anden side af bassinet, stiger terrænet blødt op i form af en rampe, omsluttet af muren.

Den mindre have, mod Jakob Dannefærdsvej, henvender sig mere lokalt, i et havemiljø i stemplet fra den gamle transformator- & portnerbygning.
Her har jeg åbnet gårdrummet op mod boligområdet, hvor murfragmenter står tilbage og danner ryg til ophold, og skaber en mindre defineret afgrænsning og ankomst til stedet.
Her er indtænkt græshave, højbede og en flisebelagt område der kan indtages af legende børn eller til træningsaktiviteter, der kan trækkes ud fra fitness centret i bygningen ved siden af.