Én ø ud af mange / i en historie som få

For  at lære Læsø bedre at kende og forstå øens historie og kultur, startede jeg med at udvikle en række kort over Læsø.

Med kortene satte jeg mig ind i Læsøs historie, udfordringer og kultur gennem tiderne. 

Kortene brugte jeg efterfølgende aktivt i tilblivelsen af projektet.

Herunder ses en ovrsigt over stedsbestemt og historisk byggeskik på Læsø.

Rønnerne og vandet

Placeringen ligger i starten af Rønnerne, som er den sydligste og yngste del af Læsø.

Det var på Rønnerne, at Læsøs storhedstid med saltsyderi udsprang. Rønnerne er et stort fladt område, der består af en håndfuld større og mindre rønner. Området bliver naturligt oversvømmet flere gange årligt. Disse oversvømmelser er sammen med den lerholdige jordbund årsagen til den særlige høje koncentration af salt i havvandet ved Rønnerne. Dette var og er derfor et ønskested for saltsydere. 

Befolkningen har som saltsydere dermed på den ene side været afhængige af havets oversvømmelser af Rønnerne, men på den anden side har man samtidig måtte barrikadere sig med diger om saltsyderierne for at holde vandet ude. Der har således været en kontrast mellem nødvendigheden/afhængigheden af jævnlige oversvømmelser samtidig med, at man har ønsket at holde vandet ude.

Denne kontrast og dobbelthed i forhold til vandet, har jeg ønsket at arbejde mig ind i.

Digediagrammer

I projektet har jeg i mine studier bl.a. fundet frem til overfladekort af rønnerne. Herpå ses tydeligt forskelle i højder i landskabet.

En digekant der er opstået omkring det eksisterende saltsyderi, arbejder jeg videre med og lægger en ny digekant til som skal indeholde det nye kursuscenter.

Den nye digekant vil give formen for den nye kotekant også, således at når oversvømmelserne indtræder, vil vandet komme helt tæt på og ind imellem bebyggelsen. Dette spil vil medvirke til en helt særlig oplevelse - en oplevelse som udspringer af de historiske begivenheder.

Ressourceknaphed oggenbrug af materialer

En gammel aftenbøn fra Læsø lyder:

”Herre, beskærm søens folk og lad dem ikke lide stranding.

 Men er det din vilje at det skal ske, så lad det ske på Læsø”

Denne "aftenbøn" udspringer af ressourceknapheden, som Læsø oplevede under saltsyderiets storhedstid op til 1600-tallet. Alt skov, og dermed træ til at bygge med blev brændt af under sydningen, og således var Læsø-boerne afhængige af det drivtømmer, som flød til Læsøs strande, for at kunne bygge.

Da der ikke var adgang til strå til tage, men derimod store mængder af tang, opstod de nu berømte Læsø-tangtage. Man har således gennem tiderne på Læsø måtte finde nye måder at bygge på, afhængig af tidens udfordringer.

Udfordringer i dag, er bl.a. en mangeårig fraflytning, hvilket har resulteret i mange tomme og forladte huse. Nogle af disse står idag til nedrivning. Projektet ønsker at bruge nutidens udfordringer, til at bygge med. Materialerne/brokkerne fra de nedrevne huse bliver derfor genbrugt i den nye bebyggelse, således at projektets bygninger i fremtiden står som et udsagn om nutidens historie på Læsø.

Digekanten er opbygget af gabioner fyldt med brokker fra nedrevne tomme huse på Læsø. Materialernes historie bevares dermed som et udsagn om Læsø’s nutidige historie.

Planopbygingen tager sit udgangspunkt i den massive, tunge digekant. 

Gabionerne foldes vinkelret ind over ø’erne.

Dernæst forskydes gabionerne ud til siden og skaber en række sprækker i den tunge facade.

Dette giver mulighed for, at lyset kan trænge ind, samt at gæsterne kan ligge i deres seng og se horisonten ud over det store flade landskab gennem sprækkerne i gabionfacaden.

Derudover giver forskydningen plads i midten til bad/toilet. Disse belyses og udluftes gennem et loftsvindue

Den nye bebyggelse er opbygget med gabionerne som den robuste facade. Som foring beklædes gabionerne indvendigt af en lettere trækonstruktion.

Taget er bevokset af græs og blomster.