Flyvestation Værløse
I hovedstadsområdet nordvest for København ligger byen Værløse i Furesø Kommune. Et par kilometer sydvest for bymidten ligger den nu nedlagte Flyvestation Værløse. Det mere end 500 hektar store område med storslået natur rummer mange bygninger og spor fra tiden som militær institution. Efter forsvarets udflytning i 2008 har området stået ubenyttet hen. Der har været politisk diskussion om stedets fremtidige anvendelse og først i 2013 blev ejerforholdene fordelt mellem Miljøministeriet, Kulturministeriet og Freja Ejendomme, foruden de 95ha mod nord, der tidligere blev solgt fra og udviklet til boligområdet Laanshøj.
Mit afgangsprojekt er en udviklingsplan for områdets sydvestlige del, ”Værkstedsbyen”, en bykerne med gamle flyhangarer og værkstedsbygninger. Området huser idag Filmstationen A/S, og bruges bl.a. til filmstudier, men størstedelen af bygningerne står funktionstømte. Jeg har gennem en analyse og værdisætning identificeret Værkstedsbyens bærende bevaringsværdier, for derefter at stille forslag til en fremtidig anvendelse af bygningerne. Dette projekt er - foruden en samlet udviklingplan for bykernen - en transformation af tre af de store bygninger med særlige rumligheder, der er vigtige for at bevare flyvestationens atmosfære og særlige karakter.
”…sustainability means not only taking due account of energy related forces, but also developing an appreciation of aesthetic, social and cultural values. Only architecture respected by occupants and passersby alike and valued in the literal sense of the word will endure, thus attending a special form of sustainability.”
Baumslager Eberle
Med denne opgave søger jeg at bevare flyvestationens kulturarv og bibeholde stedets egenart. En fremtidig anvendelse af Værkstedsbyen skal beskytte de iboende kvaliteter og atmosfæren der gør flyvestationen til et særligt sted, mens bygningerne og området kan få nyt liv.
Værkstedsbyens bygningsmasse er en familie af store brugsbygninger opført mellem år 1935-88. Voluminerne ligger i et rationelt system omkring områdets stræder og pladser. Bygningerne er hovedsageligt betonrammekonstruktioner med udfyldninger af tegl, vinduer og diverse pladebeklædninger, men de har et meget varieret udtryk i form af lapninger/udskiftninger og påsatte skortstene, lamper, solafskærmning mv. De fleste af bygningerne har været værksteder til vedligehold og drift af flyvestationens fly og helikoptere, og bærer tydeligt præg af at være blevet brugt. Den rå karakter med brugsspor lader til at indbyde til at ændre på bygningerne efter behov, hvorfor der mange steder findes knopskydninger i form af små tilbygninger, ovenlys, porte, nye vinduer o. lign.
”Setting ourselves the task of rethinking architecture in the early 1950s, we meant by the ”as found” not only adjacent buildings but all those marks that constitute remembrancers in a place and that are to be read through finding out how the existing built fabric of the place had come to be as it was.”
Allison og Peter Smithson
As Found æstetikken
Udviklingsplan
Strategien og det overordnede greb i min udviklingsplan kan inddeles i tre trin:
1. Giv adgang
Øget tilgængelighed, tydelige adgangsveje og fællesarealer med plads til ophold
2. Skab robuste rum
Transformation af områdets særlige store rumligheder til ny og tidssvarende anvendelse
3. Energirenovér
Isolering indvendigt og udvendigt i bæredygtige materialer for bedre indeklima og modernisering af kolde konstruktioner
En bæredygtig bygningskultur handler i høj grad om transformation af eksisterende bygninger, da det sjældent kan kaldes bæredygtigt at rive en bygning ned for at bygge en ny. Alle de ressourcer, der kan undgå at blive produceret ved at undlade at ”downcycle” eksisterende bygningers masse til affald bidrager positivt til CO2 regnskabet. Dette er beskrevet i en ny rapport fra det årlige møde i World Economic Forum i Davos:
”The priority is to sustain and preserve what is already made in this case the current building stock and boost its performance from the perspective of material reuse and energy efficiency.”
Circularity Gap Report, PACE 2019
Det er dog heller ikke bæredygtigt at store bygningsvoluminer står tomme, så løsningen vil ofte være at transformere og tilføre ny funktion til funktionstømte bygninger. Den bedste måde at bevare kulturhistoriske bygninger er at sørge for at gøre brug af dem, så de beskyttes gennem benyttelsen.
Flyvestationens primære infrastruktur i form af jetstartbane og rullearealer er dimensioneret efter flyvemaskiners svære manøvredygtighed. De store drejeradier bidrager til meget store kurvede afgrænsninger på de asfalterede arealer i forhold til almindelige veje. Dette formsprog har inspireret udviklingsplanen, der optimerer vej- og parkeringsforhold til Værkstedsbyens ændrede anvendelse. Parkeringspladserne er løftet fra at være en kedelig praktisk nødvendighed, til at blive rumliggørende figurer, der bidrager positivt til oplevelsen af stedet. Asfalten brydes af flader med armeret græs og grus - mens træer langs de nye rum indrammer og forskønner. I mellemrummene opstår pladser og samlingspunkter.
Bygningerne indtages af kreative erhverv i form af filmstudier, produktionshaller, atelier- og værkstedslejemål, kontorer o. lign, mens den gamle kantinebygning revitaliseres og bliver nyt centrum med reception og kantine til områdets nye lejere og brugere.
Transformation
De tre særlige store rumligheder, der transformeres i dette projekt er Hangar V, Hangar VI og Bygning 154. Projektet introducerer til indgrebene i de tre bygninger på detaljeniveau, mens der derudover er tegnet et udsnit af Bygning 154 i 1:50 for at vise den udvendige efterisolering og transformation af facaden, samt den nye indvendige indretning og de nye fordelingsveje.