Hjørring Teknisk Skole - Transformation med tilgængelighed som mål og katalysator
PROBLEMFELTET
I arbejdet med fredet og bevaringsværdige bygninger kan arkitekter i dag få dispensation for dele af bygningsreglementet med begrundelse i forringelser af de bevaringsværdige kvaliteter.
Vi ekskluderer dermed 21% af befolkningen, som har en funktionsnedsættelse fra vores fælles kulturarv.
Målet for projektet har været at sidestille ønsket om tilgængelighed med ønsket om at bevare bygningens bevaringsværdige kvaliteter.
“At være spasser er at leve i ensomhed. Vi har ingen familier eller kulturhistorie at spejle os i.”
- Caspar Eric, Nye balancer, Handicap digte
FOKUSPUNKTERNE
1) Kulturarv
Kulturarven ment som i bygningens udpegelse som bevaringsværdig af Hjørring Kommune, samt egne konklusioner fra analyse og værdisætningen.
2) Tilgængelighed
Tilgængelighed skal både forstås, som en fysisk adgang til bygningen for fremtidige brugere, men også som en adgang til stedets immaterielle kulturarvsfortælling for offentligheden.
3) Yderkommune
Yderkommune fordi sitet, Hjørring Teknisk Skole, er placeret i en yderkommune.
Til bygningen er valgt en fremtidig funktion som udflytter jordmoderskole. Dette er taget med afsæt i sitets placering i en yderkommune, og derved et forsøg på at håndtere en national økonomisk skævvridning, en lokalplan som foreskriver undervisning på stedet, samt et ønske om en lokal forankring til Regionshospitalet Hjørring og opkvalificering af personalet.
FREMTIDIGE FORHOLD
VISUALISERINGER
1_500
1_50
1_5
MODELFOTOS
EKSISTERENDE FORHOLD
TRANSFORMATIONSHOLDNINGEN OG BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGIEN
REFLEKSIONEN
Det er interessant, at man i restaureringsfaglige kredse taler om aktualiteten af at bevare den hele fortælling om samfundet for eftertiden, når man i samme ombæring glemmer at tegne ens projekter til at kunne give adgang til selvsamme historisk oversete grupper. Man ender i sidste ende med at fratage disse grupper deres egen kulturhistorie.