Molermuseum på Mors

Projektets omdrejningspunkt er udviklingen af et nyt moler- og fossilmuseum ved Ejerslev molergrav på Mors. En opgave som søger at udnytte kulturlandskabet og det industrielle landskabs særlige fortælling og kvaliteter, og omsætte det til moderne og nærværende kulturformidling i en spændende kontekst.

Molerskrænterne på Mors og på Fur, er det eneste sted i verden, hvor moler kan ses, og det er en internationalt geologisk lokalitet.

Skrænterne er berømte for deres høje indhold af velbarede fossiler og aftryk af fisk, fugle, skildpadder, insekter og planter, som levede for mere end 55 millioner år siden. Deres særprægede natur og den blottede skabelsesfortælling kom til udtryk som farvede lamineringer i skrænterne.

Moler- og fossilmuseet er derfor placeret ved Ejerslev Havn, hvor de fleste af de nuværende fossiler på musset er fundet. Geologer, forskere og geologstuderende bruger aktivt området, både for at søge efter nye fossiler, men også til forståelse af mulige klima- og miljøændringer i fremtiden.

Indgrebets karakter skal kunne rumme fortællingen bag landskabet og kunne formidle historien om menneskets tilstedeværelse. Projektet er et bud på en oplevelsesinstitution, som tager udgangspunkt i sin lokalitet og dets potentialer, kan styrke stedets karakter samt aktivere det for et større antal besøgende.

Den omfattende samling af fossiler og andre naturhistoriske opdagelser udstilles i dag i begrænset omfang i et nedlagt landbrug, der ikke fremhæver fundenes naturhistoriske betydning. En udstilling af denne kaliber har brug for værdige rammer, som er skabt specielt til fossilerne og indgår i samspil med områdets karakter. Denne opgave har til formål at udforme et museum, der kan huse den omfattende samling af fossiler og samtidig varetage de naturhistoriske formidlingsopgaver. 

De barske vilkår ved Limfjorden kræver en robust arkitektur, der kan holde til vind og vejr. Museet er udformet som et udskåret volumen, placeret i et indhug i en skråning overfor skrænterne. Bygningen fortæller i sit forløb en tidsmæssig rejse gennem lagene i moleret. Museet skal ses som et samspil mellem kontekst, bygning og udstilling, og er et bud på, hvordan udstillingen kan være med til at forstærke landskabets karakter. De besøgende vil i museet, såvel som i den omkringliggende natur, konstant befinde sig på kanten af skrænterne, og i en forstand, på kanten af forhistorien.

Udstillingsrummene i museet varierer i både størrelse og lysindfald. Fra mindre rum med skarpe lysindfald, til større rum med blødt ovenlys. Landskabet indgår som en integreret del af forløbet, hvor udsigtspunkter og lysindfald er med til at fange de besøgendes opmærksomhed.