Rum for vækst

Et kontorhus i Accra


Ghana har de sidste mange år oplevet en voldsom vækst, der har påvirket landets økonomi og demografi i høj grad. Landet har set sit arbejdsmarked hurtigt forandre sig fra ét baseret overvejende på landbrug og en mindre del industri, til ét hvor industrien og serviceerhvervene skaber mere og mere af landets voksende velstand. Denne forandring af arbejdsmarkedet samt forbedrede levevilkår for store dele af befolkningen har resulteret i en accelerende urbanisering, der ikke ser ud til at stoppe foreløbig.

Efter mange år med høje væksttal - ofte tocifrede - er luften gået lidt af ballonen og hastigheden på landets udvikling faldet en del. Selvom væksten stadig ligger på 3-4 % om året, er det et underpræsterende marked i disse år, og det tyder på at landet har brug for strukturelle forandringer for at udnytte sit store potentiale og opnå et større middelklassesamfund inden for de næste to årtier.

Ifølge blandt andet Verdensbanken ligger de største muligheder i at forbedre de offentlige og sociale ydelser, sundhedssektoren og infrastrukturen samt i at skabe et bedre miljø for de private erhverv samt ny industri.

Hovedstaden Accra, der er den største vækstmotor i området, oplever trods stigende velstand og udvikling også i høj grad stadig større udfordringer, da udviklingen presser byens underudviklede kapacitet i forhold til eksempelvis trafik og elektricitet samt byens evner til at sørge for boliger til de mange tilflyttere. Grundet den manglende udvikling i infrastrukturen og de konstante strømsvigt, sørger mange firmaer, hoteller og bygninger selv for vandforsyninger og nødgeneratorer. En mulighed, der desværre ikke er mulig for størstedelen af befolkningen.

Projektet udforsker forskellige måder at bygge i et tropisk klima og søger at udvikle en bedre måde at bruge moderne byggeteknik på i en ækvatorialafrikansk urban kontekst. Projektet tager form som et åbent kontorhus i Accra, som skaber åbne og fleksible rum til at støtte landets voksende iværksætterkultur.

Der arbejdes med en bæredygtighed, der både er økonomisk, tektonisk, social og økologisk. Projektet søger derfor at skabe en billigere måde at bygge på, hvor man tager hensyn til lokale materialer samt det håndværk og industri, der allerede eksisterer i området. I stedet for en lukket bygning med dyre og krævende aircondition-anlæg, bruger bygningen naturlig ventilation og materialer, der kan holde til omgivelserne og lade sig patinere af det.

Bygningen skal dermed være et eksempel på en ny arkitektur til Ghana, der både peger tilbage på lokale traditioner og den rige modernistiske arv, landet besidder, samt fremad som en bygning, der kan lære af og tilpasse sig sine omgivelser undervejs.

Stedet

Området opgaven beskæftiger sig med er kvarteret Osu, der ligger lige øst for den centrale del af byen.

Kvarteret er omgivet af tæt by på tre sider og Atlanterhavet på den fjerde. Det er en blanding af forretninger, kontorer og beboelse.

Udviklingen foregår fra nord mod syd fra de to store trafikårer Oxford Road og Ring Road. I gennem området parallelt med kysten og lidt under én kilometer fra den skærer La Road sig gennem området og bliver en demarkationslinje mellem det mere formelt udviklede nord og det mere uformelle og mindre planlagte syd.

Opgaven slår ned i dette område, for at se på hvordan de to sider kan informere hinanden. Man er her nødsaget til både at se på den udvikling, man hægter sig på, men også forsøge at pege fremad på hvordan den sydlige del fremover kan udvikles, uden at alle spor af det, der eksisterer i dag, behøver at forsvinde.

Sitet er derfor en byggetomt lige nord for La Road.

3 principper

Konstruktionen af bygningen kan kategoriseres i tre principper på en skala fra det meget permanente til det meget fleksible, hvor hvert princip løser udfordringer, der rangerer fra permanent til mere kortsigtet. Jo mere fleksibel og derfor teknisk svag en del er, jo mindre essentiel skal dets funktion også være for husets grundlæggende funktionalitet.

På den måde vil bygningen være bedst rustet til ikke bare at løse udfordringerne lige nu, men også til at kunne tilpasses og blive ved med at være relevant mange år fremover.

De tre principper forholder sig til huset således:

På den måde bliver bygningen til tre uafhængige dele, som kan ændres, forfalde, udskiftes eller fjernes, mens man stadig bevarer de to andre. Bygningen får dermed tre livscyklusser, der løber forskelligt, og man kan forestille sig, at man vil udskifte det indre, når brugen kræver det, facaden løbende vedligeholdes eller efter nogle årtier helt tages ned og erstattes af noget andet. Og om 50 eller 100 år, kan alt pilles af et nedslidt råhus, som så kan opføres på ny, eller delene kan benyttes et andet sted.

Et hus til året

Tanken at skabe et robust men åbent hus, der frit kan tages i brug og tilpasses af sine brugere.

Råhuset bestående af podium, søjler, dæk, trapper og tre kerner vil blive in-situ støbt i armeret beton, og på ethvert tidspunkt vil bygningen kunne skrælles for alt andet og lade dette stå tilbage som en ny bygning, der kan bearbejdes på ny. Råhusets placering samt dets tynde og lange form optimerer muligheden for naturlig ventilation og minimerer indfaldet af direkte sollys.

Et hus til årstiden

Tanken at skabe et robust og fleksibelt system som med samme de samme enheder kan løse forskelligartede udfordringer.

Facaden kan med sin friere udformning løse forskellige udfordringer på forskellige tider af året. Denne vil være den mest udsatte del af bygningen og bør være så robust som muligt, men samtidig også have en fleksibilitet i sig, der vil gøre det muligt at reparere eller udskifte dele af den uden at påvirke resten.

Facaden vil bestå af elementer af en størrelse, der kan håndteres uden maskiner og variere i graden af perforering afhængig af ønsker om ventilation og solafskærmning. Det vil samtidig være muligt at holde bygningen åben om natten til køling uden risiko for indbrud.

Et hus til dagen

Tanken om at kunne justere og tilpasse kontoret til klimatiske variationer samt funktionelle behov.

Den indre opdeling af bygningen skal kunne ændres og tilpasses i løbet af dagen i forhold til, hvordan brugen af rummene også ændrer sig, samt tilpasse bygningens små klimatiske forandringer i løbet af dagen.

For at kunne styre facaden bliver der på indersiden monteret glasskodder, som kan justeres i afsnit, så man har en nem og fleksibel måde at åbne og lukke for facaden.

For at give kontoret mulighed for fleksibilitet i organiseringen af rummene er der et system af stålrammer man efterfølgende kan montere med forskellige plader

Det kan være forskellige træplader, når man har brug at lukke helt af. Eller perforerede plader (eventuelt udstyret med gardiner) hvis man ønsker en større åbenhed. Systemet bygger på samme elementer som facaden med rammer i vinkelstål og bolte til at montere de forskellige dele.