Rummet i Horisonten - en Kirke i Ørestad

Et andet rum i horisonten

Rummet i Horisonten – en Kirke i Ørestad tager afsæt i et møde mellem et rum, en bydel, en plads med en kirke og en arkitekt, undertegnede. Med projektet forsøger jeg at komme med et modsvar til nutidens arkitektur, fordi jeg mener, at vi taber større eksistentielle dele i den måde, hvorpå nutidens byer struktureres og udvikles.

Rummet iscenesættes få meter fra Bella Center Station. Komponenterne placerer sig på matriklen og bliver en del af horisonten og det perspektiv, som opleves fra metroen. Mellem to bygninger, et kontordomicil, der på nuværende tidspunkt er under opførelse og parkeringshuset Bjerget, opstår mit projekt bestående af en samling på tre bygninger; kirken, boligerne og fabrikken, med et særligt fokus på kirken.

Jeg anskuer Ørestad som en særlig, nærmest fremmed størrelse. Det er en bydel, hvor alt sker, og alligevel sker det ikke; Ørestads bygninger er alle uniforme og monumentale, men som et samlet billede, forsvinder de i hinandens selskab. Ørestad sætter situationen for dette projekt, som bygger på en søgen efter et rum, der i min optik, mangler i Ørestad. Jeg søger et rum, som ikke er der (endnu).

Byens elementer

Det er typerne i byen og deres indbyrdes forhold, som jeg har haft en særlig fascination af i dette projekt. I mit arbejde på at skabe et andet rum, blev jeg klar over, at det jeg søgte, var en tæthed og en sammenhæng i arkitekturen. 

I projektets begyndelse udvalgte jeg typer i byen, der kan anskues som en del af byens grundsten, elementer som mange byer er bygget op af. Jeg ledte efter konstante typer fra den europæiske by fra før modernismen.

Pladsen

Det nye rum i Ørestad manifesterer sig ved en kirke og en plads for denne. Jeg tror på en erindringsarkitektur, som både opstår i den individuelle og i den kollektive erindring. Mit projekt opstår derfor i studiet af en genkendelig arkitektur og i genkendelige elementer som byen består af. Jeg arbejder med en udlægning af byens typer i et forsøg på at skabe en ny historisk by på pladsen i Ørestad. Tre typer af bygninger opstår på pladsen; kuplen, karréen og saddeltagshuset.

Med projektet forsøger jeg at komme med et modsvar til nutidens arkitektur, fordi jeg mener, at vi taber større eksistentielle dele i den måde, hvorpå nutidens byer struktureres og udvikles.

En by må have sine holdepunkter, sine pejlemærker, for at det enkelte individ kan relatere sig til den. Med kirken og pladsen skaber jeg et fælles- og et socialt holdepunkt for bydelen. Pladsen indbyder til markedsplads og til liv både ude og inde. Kirken er et pejlemærke i bydelen. Det nye rum opstår i kirkerummets storslåethed og genkendelighed samt i samlingen af de tre bygninger på pladsen.

Kirken

Kirken er som en maskine, etagerne og niveauerne er ringe, der er stablet på hinanden. Boderne og kuplens ribbekonstruktion er nogle takker på ringenes ydre og indre side, som giver kirken en karakter af at være et tandhjul. Ribberne på kuplen holder og fokuserer kuplens kræfter ned i søjlerne, og søjlerne er derfor et af de primært bærende elementer i konstruktionen.

Kirkerummets anskues som et offentligt og storslået rum. Kirken er ikke kun et rum for ceremonier og hellige handlinger. Den er en mere fleksibel bygning, der også kan bruges til fællesaktiviteter. Kirkerummet rummer flere niveauer; nogle vil være i rummet, for at deltage i en gudstjeneste, andre fordi der på kirkerummets store gulv kan foregå forskellige kultur- eller fællesskabsaktiviteter, og nogle vil måske være i kirken for at opleve kirkerummets storslåethed.