til senere brug - et anlæg for energilagring på Prøvestenen syd

Mellem en jordvold og tre vindmøller findes et hengemt stykke land, oprindeligt konstrueret som landskabeligt modspil til en nærliggnde industri. Her etableres et anlæg for overskydende vindenergi, bestående af ni underjordiske depoter, en arbejdshal og et toilethus. Depoterne fyldes med sten, hvori den overskydende energi fra områdets vindmøller lagres gennem opvarmning. Af den opgravede jord udformes anlægget som en markør for en kollektiv forsyning og som et sted besøgende kan komme til, og bevæge sig i. Anlægget adskiller sig fra andre store tekniske anlæg ved at være interegeret på stedet og facilitere en offentlig brug og formidling af området. På øen vil anlægget findes i en udveksling mellem menneske og jord, og tegne brugen af et sted over tid.

Gennem placering, etablering og anvendelse foreslår anlægget en fornyet prioritering i vores fælles forvaltning af land. Foruden energilagringsanlægget tilføjes området en bil- og cykel parkering, en ny ankomst vej, samt stiforløb og skiltning. En ny jordhøj dannes under udgravning til anlæggets depoter. Denne fungerer i etableringsfasen som jorddepot til anlæggets opfyld og senere som nyt punkt at opleve øen og anlægget fra. 

Anlægget er en hektar stort og består af ni delvist nedgravede depoter med tilhørende maskinhuse, en arbejdshal og et toilethus. Anlægget opnår en samlet form gennem påfyld af jord. Alt jord fæstnes ved brug af armeringsnet og anlægget vil derved opnå en tilgroning over tid. Den øvre afgrænsning markeres med en stålkant og langs skråningen findes skår til trapper og steder for ophold og læ. Anlæggets udformning tilfører nye landskablige rum og står i  sammenspil med Prøvestenens større konstruerede træk. Den underjordiske del af depoterne består af 30m store kar fyldt op med sten, hvori energien lagres. Depoternes øvre del viser sig som belægning og plateauer, hvori nedgang og ventilation indgår. Fladens bearbejdning danner plads til ophold og informerer om anlæggets indre funktioner. Alle tekniske forhold baserer sig på forskning udviklet af DTUs institut for energikonvertering og -lagring.

Hvert maskinhus er tilknyttet et depot og genererer varm og kold luft til stenene. Konstruktivt er maskinhuset bygget af enkeltstående beton elementer samlet i et tygnde- og låsnings princip, og  danner afskærmning til  det indre maskineri og en naturlig ventilation

Hallen har en modulær obygning udført i beton og storformats stålplader. Det danner ét åbent arbejdsrum med lysspalter og en stor skydeport. Ved anlæggelse og vedligehold huses større køretøjer, mens den i driftsperioder fungerer som arbejdsstation og formidlende samlingssted for besøgende.