Trosneutralt Ceremonirum Jagtvej 69

Ritualer er en grundlæggende del af vores måde at være mennesker på. Til alle tider, i alle kulturer, har mennesket haft behov for at markere livets vigtigste overgange.

Ceremonirummet opstår af en stigende, og endnu ubesvaret, efterspørgsel af et sted skabt til disse ceremonier uden religiøs dedikation.

Visionen er trosneutral, men ikke trosløs. For ikke at sætter grænser mellem religion eller anden overbevisning står bygningen som et blankt lærred til baggrund for traditionelle samt endnu udefinerede ceremonier.

Arkitekturen er ligeledes ikke baseret på et frihold fra religiøse bygningsreferencer, men forsøger i sine inspirationskilder at skelne mellem vore sakrale rums atmosfæriske virkemidler og religionsspecifikke arkitektoniske konstellationer.

Projektet er vinder af

International Velux Award 2016

Daylight In Buildings; Western Europe

Problemstilling

I Danmark er udbuddet af ceremonielle rammer til livets overgangsritualer stadig domineret af Folkekirken. Fravælger man denne, starter brylluppet med Nem-ID og navngivningen klares med et brev til sognekontoret. Disse ”løsninger” anerkender ikke vigtigheden af at markere livets overgange, og betydningen af at samle familie og venner til at bistå i en handling, en overgang eller en afsked. Den fælles sang eller den fælles stilhed styrkes af rammerne for disse ceremonielle møder, der skal give plads til fællesskab og fordybelse og hjælpe sindene på vej i accept af de forandringer, vi står overfor som mennesker.

Flertallet af den danske befolkning er hverken erklærede kristne eller ateister. Nogle er uafklarede, andre accepterer dele af kristendommens lære og supplerer med andre elementer. Blandt dem, som sjældent går i kirke, er der givetvis mange, som værdsætter kirkens ceremonier for dåb, vielse og begravelse af tradition, og fordi de ikke er tiltrukket af mulige alternativer.

Mange mennesker kunne drage nytte af sted, som er dedikeret til ceremonielt at markerer livets milepæle uden religiøse overtoner. Dette projekt præsenterer et forslag til et trosneutralt ceremonirum i København. Projektet undersøger hvilke arkitektoniske karakteristika, der kan videreføres fra de historiske religiøse bygninger, og hvilke arkitektoniske virkemidler der egner sig til at understøtte ceremonielle handlinger.

Behovet

Den væsentligste motivation for at projektere et trosneutralt ceremonirum ligger i behovet. På verdensplan erklærer ca. 17 % af verdens befolkning sig ikke-troende, hvorved de udgør verdens tredjestørste “trosretning” jf. statistik i Kristeligt Dagblad.

På landsplan ses også en tendens til at fravælge religionen, idet 49 % ikke ønsker deres barn døbt i kirken og kun 8 % svarer ja til at ville opdrage deres børn i den kristne tro. Samtidig kan man se en efterspørgsel på det ceremonielle rum, idet hele 53 % erklærer at være ikke-religiøse, men alligevel vil giftes/begraves i folkekirken (Analyse fra YouGov for 24-Timer).

Geografisk er hovedstaden det absolutte centrum for den ikke-troende befolkning. Her afgives 75% af de ægteskabelige løfter om kærlighed på kommunens kontorer og næsten 60% af navngivningerne fejres i baghaver og ”forsamlingshuse”. Der tegner sig dermed et billede af et stigende behov og et allerede stort opland af potentielle brugere. Dog findes der i Danmark intet eksempel på et rum, som er dedikeret til ikke-religiøse ceremonier.

Ceremonien

Ritualer er en grundlæggende del af vores måde at være mennesker på. Ligesom vi intuitivt genkender leg eller dans, ved vi også hvornår en handling er et ritual. Ritualer er ofte konservative, og såvel hovedpersoner som de øvrige deltagere kender på forhånd handlingen, og ved, hvad der forventes. Gennem tiderne har mennesket brugt ceremonier og ritualer til at markere vigtige begivenheder. På det individuelle plan har dette oftest handlet livets overgange. I dag er der tilbud om ceremonier, uden et religiøst indhold, omkring navngivning, konfirmation, vielse og begravelse. Disse fire overgangsceremonier, i en form som vi kender dem, indgår i denne opgaves designparametre, da de umiddelbart må anses som mest aktuelle.

Lige så vigtigt er det dog at bygge et fleksibelt rum, der i sin grundform kan imødekomme mange ritualer, kendte som ukendte. Der drejer sig både om ’nye’ begivenheder, som adoption, skilsmisse, og mindehøjtideligheder, såvel som om ritualer fra andre kulturer, der kalder på ceremonielle rammer. Et trosneutralt ceremonirum i København tænkes at være til rådighed for alle. Forstået således, at rummet er neutralt overfor deltagernes tro eller fravær af tro. Der er altså ikke tale om et rum, der partout skal friholdes for religion, men nærmere et rum, der som et blankt lærred imødekommer de overbevisninger, man bringer med sig.

Rummet

I rum, som bygges til kendte ceremonier, bliver udførelsen af ceremonierne omdrejningspunkt for arkitekturen. Men hvordan kortlægges det udefinerede ritual, som et trosneutralt rum skal imødekomme? Hvordan skabes rammerne for et ikke afprøvet ritual uden fast liturgi og tradition? En åbenlys kilde til inspiration er kirkebygningerne, der har udviklet sig parallelt med den danske kultur. Johannes og Inger Exner har skabt mange af de nyere ceremonielle rum, som den kristne kirke tilbyder i Danmark. Exner (1953) pointerer vigtigheden af (1) høj rumlig kvalitet af interiøret, (2) at rummet inspirerer de tilstedeværende, (3) enkelhed i proportioner, homogenitet i materialer og udnyttelse af lyset, samt (4) at rummets indretning og møblering afspejler det menneskelige nærvær, samvær, og deltagernes lighed.

I modsætning boligrummet er kirkerummet et klart arkitektonisk rum. Former dannes af synlige flader: gulv, vægge og loft. Fladerne er opført i materialer, hvis stoflighed opfanger og reflekterer lyset. Stof og lys arbejder sammen og danner rummet. Kirkerummet kan betragtes som et skulpturelt rum, hvor man befinder sig indvendigt i skulpturen. Derved er man ikke kun observerende, men omsluttes og inddrages i et direkte engagement, som ikke distraheres af noget udenfor.

Arkitekten kan spille på stemninger og menneskers følelser, men der kan overspilles, så kirkerummet mister sin storhed og ro, eller underspilles, så rummet bliver ligegyldigt og trist. Inventar må ikke dominere eller svække rummet. Et godt kirkerum åbner for det uudsigelige, som især er bestemt af lyset, som modtages udefra og videregives inde i rummet. Lyset har med livet at gøre, og vi er følsomme overfor lyset kvaliteter.

Sitet

Intet glemt, intet tilgivet. Jagtvej 69 har en lang og indviklet historie, der i allerhøjeste grad kan skille vandene med hensyn til folks holdning om grundens fortid, nutid og fremtid. Projektet her forsøget ikke at tage parti for nogen gruppe af interessenter og prøver heller ikke at komme med en endegyldig løsning på, hvad der skal ske på Jagtvej 69. Sitet betragtes i denne opgave som en tom byggegrund på Nørrebro og er valgt på grund af dets kontekstuelle kvaliteter frem for dets historie.

Jagtvej 69 har mange kvaliteter. Placeringen centralt på Nørrebro er unik, tæt ved Nørrebros Runddel med metrostation det og trafikale skæringspunkt mellem Nørrebrogade og Jagtvej. Overfor grunden ligger Assistens kirkegård med sit unikke grønne byrum. Det grønne hav af trækroner tilbyder en hel unik udsigt i en så bymæssig kontekst.

Grunden er lang og relativt smal. Mod Jagtvej er den flankeret af to klassiske Københavnerejendomme i fem etager med ca. ni meter dybe bygningskroppe. Mod syd skærmes grunden, i næsten hele sin dybde, af resterne af den gamle Colosseum Biograf, der nu huser et supermarked. Mod nord findes en baggård, med en række meget store og flotte træer, der giver en grøn afgrænsning mod byens bagside. I bunden støder grunden op til en parkeringsplads, der primært servicerer et supermarked på Nørrebrogade, og giver en unik mulighed for parkering og tilkørsel til et ellers ekstremt trafikeret sted i København.

Programmet

En ceremoni

Kernen i bygværket er at inducere en respektfuld atmosfære, der understøtter den ceremonielle handling. En rumlighed, der gennem sin komposition danner trygge rammer om mennesket og formår at placere et fokus for ceremoniens omdrejningspunkt gennem lyd og lys og arbejder med spændingen mellem det ophøjede og det profane. Et omdrejningspunkt for byggeriet, der slår tonen an i arkitekturen og også kontekstuelt beviser sin funktionelle kontrast.

 Et møde

Bearbejdningen af den særlige ceremonielle oplevelse kan foregå på mange måder afhængigt af dens fokus og stemning. Ofte er der dog behov for at bevæge sig direkte fra ceremonien til et nærliggende rum, hvor de involverede kan få lov til at behandle oplevelsen gennem social interaktion mens ritualets magi og stemningen stadig hænger i luften. Et rum, der også giver plads til den enkeltes bearbejdning af situationen, hvor man kan bevæge sig, tale eller tie, deltage aktivt eller stille og roligt forlade stedet.

En bevægelse

Den fysiske bevægelse har altid været essentiel i de menneskelige ritualer, præstens koreografi i kirken, brudens vandring op ad kirkegulvet, bæringen af kisten til graven. Kontrasten fra at være stillesiddende til pludseligt at bevæge sig til en ny position er afgørende for ritualets virkning. Dyrkelsen af overgange mellem stedets forskellige rum, mellem det offentlige og det ophøjede er bearbejdes for en vellykket arkitektur og virkningsfuld atmosfære.