
Klimaerhvervsskolen - OBV2
Projektet undersøger en transformation af eftersynshallen på Otto Bussesvej 2 i Jernbanebyen. Den nedrivningstruede bygning registreres og analyseres med udgangspunkt i diskussionen om bevaring af industri-typologien i Københavns nye bydel. Bygningens værkstedsfunktion bibeholdes, men transformeres gennem værdisætning, subtraktion og addition til en klimaerhvervsskole.
Problematik
I 2021 blev helhedsplanen for Jernbanebyen offentliggjort – en ambitiøs vision for en bæredygtig bydel med fokus på transformation, grønne fællesskaber, varierede boligtyper og et delvist bilfrit bymiljø.
Helhedsplanen førte til en lokalplan, som konkretiserer de planlagte indgreb i området. Ud over den omfattende nybyggeri på tidligere ubebygget jord, rummer planen også tiltag for bevaring af industriens kulturarv. Netop dette aspekt fangede vores opmærksomhed.
Lokalplanen indeholder mange gode intentioner, men hvad angår de eksisterende bygninger, er man nødt til at være kritisk. De tidligste bygninger fra 1901 – primært tegnet af DSB’s hovedarkitekt Heinrich Wenck – er i høj grad udpeget til bevaring. Men de nyere bygninger, herunder eftersynshallerne fra 1980’erne, hviler på et langt mere skrøbeligt grundlag, når det kommer til bevaringsværdi.
Vi hæftede os særligt ved den nordøstlige del af området, hvor eftersynshallerne og de tilhørende værksteds- og administrationsbygninger tilsyneladende er vurderet som havende lav – eller ingen – bevaringsværdi. I lokalplanen er det udelukkende facaderne i 1980’er bygninger, der er værdisat til middel bevaringsværdi, mens de tilhørende huse og indre rum ikke er nævnt og står uden værdi.
I december 2024 trak flere af parterne sig fra aftalen – grundet "ændrede markedsvilkår". Derefter frafaldt lokalplanen, og i 2025 bør der komme en revideret udgave. Det er blevet diskuteret, om den nye plan kommer til at leve op til de bevarende visioner først fra helhedsplanen og den foregående lokalplan. Vi har dog formodet, at Nordremisen (facaden) ikke kommer til at være øverst på listen.
Vi står derfor med flere nyere bygninger i fin funktionel stand, der har skabt området til det, vi har i dag, og som nok vil blive diskvalificeret i farten – og derved mister vi ikke blot en fuldt funktionel eftersynshal, men også en del af Danmarks industriminde.
VÆRDISÆTNING

Tilgang
I vores projekt har vi bevidst undladt at fastlægge et specifikt program fra begyndelsen. I stedet har vi startet med at besøge og undersøge hallen – og registrere dens arkitektoniske og rumlige kvaliteter. Først herefter er programmet opstået: et, der tager udgangspunkt i bygningens eksisterende karakter og søger at bevare den gennem transformation.
Som en del af den registrerende fase har vi udarbejdet en alternativ SAVE-analyse, der sætter spørgsmålstegn ved lokalplanens værdisætning. Her vurderes ikke kun det ydre, men også det indre – rummenes potentiale for transformation, genbrugsmuligheder og den miljømæssige belastning ved nedrivning. Du kan læse mere i værdisætningshæftet under Downloads.
Vores tilgang til huset har gennemgået flere undersøgende faser – bl.a. større indgreb med værksteder i flere etagers højde, lavere etager i forskellige retninger og opdeling af hallen til flere store rum. Men vi har indset, at selv om hallen er kraftig og potentielt kan klare meget store indgreb, er kvaliteten netop dét – potentialet. Vi vil derfor foreslå mindre indgreb, der, ved at adskille sig fra hallens tyngde, højde og råhed, forstærker det eksisterende rum. Vores tilføjelser er lette og svævende elementer, der kan sættes ind flere steder (end vist) og som kan fjernes igen uden at have permanent forandret hallen, den dag den gives videre.
Fotoregistrering
Subtraktion
Den indledende registrering og vores alternative værdisætning informerede vores beslutninger ift. hvilke dele af det eksisterende hus vi kunne fjerne. Gennem værdisætningen blev sondringen mellem de programattiske lag vs. de konstruktive lag en vigtig ledelinje. Vi fandt - gennem værdisætningen - balancen mellem at bibeholde husets identitetsgivende lag og samtidigt gøre plads til nye funktioner.
Addition
Efter registrering og subtraktion fandt vi hallens nye rumprogram – klimaerhvervsskolen. Hallens eksisterende funktion som værksted bibeholdes, men lægges på et nyt grønt spor.
Øvelsen var at tegne skolens nye funktioner såsom værksteder, undervisninglokaler mm. uden at kompromittere hallens eksisterende rumlige kvaliteter og med et så sparsomt materialeforbrug som muligt.
Værkstederne har den højeste koncentration af nye materialer, mens undervisningen placeres i de eksisterende lokaler.


Værkstedskonstruktionerne er udarbejdet med udgangspunkt i design-for-disassembly da tidslighed og spørgsmålet om permanens har fyldt meget under opgavens tilblivelse.
Konstruktionen i vores tilføjelser står i kontrast til den eksisterende konstruktion og den tektoniske skala skifter fra at afspejle det maskinelle/industrielle til det menneskelige. Værkstederne er ophængt fra bjælkerne som svævende lanterner mellem de eksisterende perroner og sikrer, at bygningens skala og den bærende konstruktion – hovedsøjler, hoveddragere og tværgående bjælker – forbliver synlige og intakte.
Ophænget fungerer med en specialdesignet klemme eller "klo", inspireret af stenløftere. Fra klemmen hænger metalprofiler der danner en toprem, som bærer den buede tag- og vægkonstruktion, udført i polycarbonat.
En central udfordringer ved at bygge en hal i en hal er at sikre tilstrækkelige lys- og luftforhold. Udover disse har akustiske krav været vigtige at forholde sig til med tanke på værkstedernes maskiner og den larm de genererer.
Lys, luft og lyd er løst gennem materialevalg og integrerede installationer. Værkstedernes facader og tag er udført i polycarbonat, der med sin translucens tillader lys at komme ind, men med sine isolerende kanaler, forhindrer støj i at rejse ud i hallen.
Installationerne føres via de tidligere skinnegrave og en ny installationskrone. Installationskronen er placeret i toppen af værkstederne og har flere funktioner: den fordeler lys gennem polycarbonatets kanaler, sørger for ventilation & trykudligning og rummer lyd- og lystæpper, som kan udrulles efter behov.
Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål
Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål






