A
Porten til Præstø
Navn
Caroline Stokholm
Uddannelsesgrad
Kandidat
Fagfelt
Arkitektur
Institut
Bygningskunst og Kultur
Program
Kunst og Arkitektur
År
2024
Projektet har til formål at undersøge og belyse de hydrologiske forandringer og deres indvirkning på Præstø såvel som andre kystnære byområder, som vi skal håndtere fremover.
Jeg ønsker at udforske et mulighedsrum for en sameksistens med de stigende vandmasser. Og prøver at undersøge, hvad det gør ved en lokal selvforståelse, at byens eksisterende strukturer må ændre sig i kraft af de klimatiske forandringer.
Projektet sigter mod at agere hængsel og prøve at binde byen bedre sammen. Jeg har i arbejdet med Tubæk Å valgt at lægge 3 projektled ud i form af : kanten, grænsen og punktet
SITE : PRÆSTØ
Præstø er en havneby og tidligere købstad på Sydsjælland. Historisk set har Præstø fungeret som et centralt handelspunkt i området, givet sin geografiske placering ved fjorden. Oprindeligt var Præstø en ø, men siden begyndelsen af det 19. århundrede har opfyldning af jord på øens sydlige kant bundet byen sammen med Sjælland.
Den konstruerede Tubæk Å er en central del af dette område og udgør strækningen for det projektet.
Tubæk Å starter ved sammenløbet af Risby Å, løber mod øst og gennem Præstø, hvor den udmunder i Præstø Fjord. Åen fungerer som en rekreativ oase og et åndehul for byen. Tubæk Å har dog et stort opland, hvilket betyder, at store mængder regnvand ledes gennem åen og videre ud i Præstø Fjord. Grundet klimaforandringer kan Tubæk Å ikke længere håndtere de øgede vandmasser, hvilket har resulteret i gentagne oversvømmelser og betydelige skader i byens to dele.
NÅR HÆNDELSEN INDTRÆFFER
Vandmasserne under stormfloden sidste år, den 20. oktober 2023 forårsagede omfattende ødelæggelser, da slusen til Tubæk Å bukkede under for presset. Under næste oversvømmelse i 2024 lykkedes det de tilkaldte pumper at holde åens vandstand nede, så færre områder i byen blev oversvømmet.
Hændelsen og truslen om de stigende vandmasser har efterladt byen i en kollektiv choktilstand. Og byens skrøbelighed og store tab har sat i lokalsamfundet.
VANDET VENDER TILBAGE
I begyndelsen af det 19. århundrede blev den indsunkne fjord opfyldt med jord, og området har siden været forbundet med Sjælland. Den tilbageværende konstruerede Å Tubæk blev i mange årtier brugt som skralde- og kloakområde, hvilket har efterladt jorden i en dybt forurenet tilstand, som stadig viser sig ved jordundersøgelser i dag.
Projektets kant vil under fremtidig stigning af vandmasser rumme vandet og lade erindringen om Præstø som ø at træde frem igen.
I arbejdet med Tubæk Å har det været et vigtigt fokus at kanten fungerer som et samlende og ikke splittende sted. Jeg har programmatisk anlagt to byrum i hver ende af åen som nye orienterings- og samlingspunkter i Præstø.
KANTEN SOM ET NEDSUNKET LANDSKAB
Kanten løber parallelt med åen og tilsammen danner den en skål for vandet når det trænger sig på. Kanten er formgivet i et samspil af Præstø's oprindelige ø-kant, samt de aflange private haver som støder helt ned til åen og prognoser om 50- og 100 års hændelses kort.
Der skabes dermed en uensarthed på hver side af åen, da den nordlige kant forhandler med byen og husene, hvor den sydlige side i højere grad er rettet op og indskriver sig på anlæggets præmis.
Kanten er 120 cm høj og 40 cm bred. Man kan sætte sig på den og tage ophold eller gå ud på de dertilhørende 'grene', som støder op mod den nuværende Å, hvor man kan gå ud og orientere sig fra nye punkter i landskabet. Kanten lægger sig i landskabet og definerer et skel mellem det tørre og nogle gange våde landskab.
NEDSUNKET LANDSKAB : FYTOREMEDIERING
Vandet I Tubæk Å vil stige og falde og sammen skabe et nedsunket landskab. Jorden er bevokset med en pileskov og forstærker det våde mikroklima. Pileskoven har en fytoremedierinde effekt - hvilket er en lavteknologisk måde at rense jord, grundvand eller luft for miljøfremmede stoffer ved hjælp af botanik. Som en del af anlægget er fytoremedieringen led i renselsen af den forurenede jord.
GRÆNSEN : PUMPE-SLUSE ANLÆG
Det første byrum kalder jeg grænsen, da det ligger på grænsen til Præstø Fjord. Hjørnegrunden er pt. en parkeringsplads til det nuværende Præstø bibliotek og lokalarkiv som skal rykke længere ind i bymidten.
På pladsen etableres et pumpe-sluse anlæg som ved høj vandstand giver mulighed for at pumpe vandet fra åen ud i havnebassinet. Dermed undgå beredskabets midlertidige pumper.
Pumpestationen vil blive udstyret med en udbedret sluseport, samt 3 snekkepumper, som er et ældgammelt pumpeprincip udviklet af Archimedes. Pumpen er skråtstillet og udformet som en spiral. Vandmængderne bliver løftet fra den ene side af slusen om til den og ender i havnebassinet.
Jeg har fået den tekniske forudsætning fra en ingeniør fra COWI som jeg har talt med i forbindelse med et nyligt opført pumpe-sluse anlæg i Åbenrå.
Jeg har valgt at blotte anlægget for at iscenesætte vandets tilstedeværelse, vandets bristepunkt i mødet mellem fjord og å. Jeg ser anlægget som en mulig ny institution i byen og giver den derfor en central plads ved den østlige ankomst til Præstø.
model af anlæg
model af anlæg - skitse af snekkepumpe
PUNKT : BROHUS
Det andet byrum ligger en lille km ned af Tubæk Å og støder op til byens historiske støberihaller, som på nuværende tidspunkt er ved at blive transformeret til Folkets hus som skal rumme byens lokalarkiv, bibliotek og borgerservice, som flytter fra sine gamle lokaler ved fjorden.
Som tillæg til Folkets Hus, har jeg tegnet et brohus, som krydser Tubæk Å, og danner passage mellem de to sider. Den større trækonstruktion i midten rummer et fællesrum med en port i hver ende til foredrag og fællesarrangementer i byen. Jeg tænker det er Folkets hus som er nøgleholdere, men ellers er det tiltænkt en rum som kan benyttes af hele byen.
På hver side af rummet er en passage som altid er åben for gående og brohuset bidrager dermed til at skabe en sikker forbindelse mellem de to sider.
strukturmodel af brohus
strukturmodel af brohus
samlede modeller
skitser
SAMLING : BYENS TO NYE MIDTPUNKTER
De to nye byrum har til formål at bidrage og genskabe en ny identitet til Præstø, som samler de to sider af byen og skaber nye orienteringspunkter efter den splittede tilstand byen har stået overfor.
Præstø vil med den landskabelige bearbejdning af Tubæk Å have skiftende tilstande. Nogle gange vende tilbage som ø og nogle gange sammenbundet af en ny form for liv.
præstøs to nye midtpunkter - brohus
præstøs to nye midtpunkter - anlæg som byrum
Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål
Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål
