Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Det Kongelige Akademi på Forskningens Døgn

Dato
21.04.2022
Kategori
Forskning og innovation

Hvordan bygger vi samfund, der styrker folkesundheden i en post-pandemisk verden? Og hvilken rolle spiller forskning i design og bæredygtighed i den grønne omstilling i modebranchen?

Det kan du få indblik i under Forskningens Døgn, når forskere fra Det Kongelige Akademi sammen med centrale branchefolk i to paneldebatter stiller skarpt på hhv. arkitektur under og efter corona, og den drastiske omstilling modebranchen kalder på.

Indretning med Corona
Debatten vil belyse, hvordan vi har indrettet os med corona, hvad arkitektur har bidraget til i forhold til folkesundheden, og hvordan vi vil tage erfaringerne med os i forhold til fremtidens indretning, byggeri og byplanlægning.

De konkrete erfaringer bliver perspektiveret af forskere, der har studeret bygninger og sundhed, såvel nationalt som globalt, i en årrække.

Københavns Rådhus, Hovedkassen 

Fredag d. 22. april kl. 17

Deltagere i panelet

  • Jakob Brandtberg Knudsen, dekan på Det Kongelige Akademi. Mangeårig forskning i sundhed og arkitektur, bl.a. i forebyggelse af overførsel af smitsomme sygdomme som malaria. Førende ekspert i feltet.
  • Thomas Chevalier Bøjstrup, ph.d.‐studerende på Det Kongelige Akademi i arkitektur og folkesundhed. Aktuelt projekt om kortlægning af eksempler på Covid‐19-respons i det byggede miljø, herunder skoler, institutioner, kontorer mv. og med projekter fra b.la. Kommuner, regioner og private aktører.
  • Camilla van Deurs, Stadsarkitekt, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune
  • Flemming Konradsen, professor i global miljøsundhed, Københavns Universitet. Har i sin forskning særligt fokus på de miljømæssige faktorer, der påvirker udbredelsen af smitsomme sygdomme.
  • Katrine Schjønning, folkesundhedschef i Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Arrangementet er åbent for alle og kræver ingen tilmelding. 

Grøn omstilling i mode-og tekstilbranchen
Debat om grøn omstilling i modebranchen med fokus på, hvilken rolle forskning i design og bæredygtighed kan spille i den grønne omstilling af modebranchen. Eventet vil tage afsæt i EU’s tekstilstrategi, som vil få store konsekvenser for danske beklædnings- og tekstilvirksomheder fremadrettet.

Tietgensalen, Dansk Erhverv

Mandag d. 25. april kl. 16 

Deltagere i panelet

  • Else Skjold, lektor, ph.d. i design og bæredygtighed fra det Kongelige Akademi
  • Lars Mortensen fra det Europæiske Miljøagentur og centrale branchefolk, der kender de konkrete udfordringer i mode- og tekstilbranchen indefra.
  • Jess Fleischer, Son of a Tailor og Celine Schrøder Knauer, Country Manager i Tise Denmark.
  • Moderator: Erhvervsjournalist Mikkel Sorgenfrey

 OBS.: der er begrænset antal pladser, så skynd dig at booke en plads.