På Institut for Konservering skal ph.d. Jacob Frydendahl i de kommende årforske i bæredygtig konservering af jern, i samarbejde med forskere fra Nationalmuseet og LAPA i Frankrig.
Arkæologiske jerngenstande er vigtige kilder til viden om fortidens mennesker og kulturer. Jern er dog et særdeles ustabilt materiale og nedbrydes ofte hurtigt efter udgravning, så snart det bliver påvirket af ilt fra luften. Der findes i dag en række metoder til at konservere jerngenstande, men de stabiliserer sjældent genstandene tilstrækkeligt, og er samtidigt ressourcetunge og dyre at udføre. Det betyder, at kun en lille del af de jerngenstande der udgraves bliver konserveret.
Jacob Frydendahl vil gentænke tilgangen til konservering af jern, så man kan sikre, at en større del af det arkæologiske materiale stabiliseres, og dermed bevares til fremtidige generationer.
Bæredygtig konservering med bakterier
Derudover kan man konservere på en langt mere bæredygtig måde, end man gør i dag ved at udnytte naturlige jordprocesser til at behandle jernet. Det er velkendt blandt konservatorer at der lever jernreducerende bakterier i mosejord. Bakterierne har den særlige egenskab, at de kan anvende jernforbindelser som fx rust i stedet for ilt, når de omsætter organiske stoffer. Ved at genbegrave jerngenstande i disse særlige miljøer, er det tanken, at bakterierne vil omdanne rustlagene på de arkæologiske genstande og derved øge udvaskningen af chlorid, så genstandene stabiliseres.
Samarbejde
Projektet er forankret på Det Kongelige Akademi – Konserveringog Jacob Frydendahl samarbejder derudover med Henning Matthiesen, der er seniorforsker på Nationalmuseet og adjungeret professor på Det Kongelige Akademi - Konservering, samt Anne Marie Høier Eriksen, forsker på Nationalmuseet samt Delphine Neff og Philippe Dillmann, der er forskere på Laboratoire archéomatériaux et prévision de l'altération (LAPA), CEA/CNRS i Frankrig.
Ph.d.-projektet er finansieret af midler fra fra Danmarks Frie Forskningsfond.
