SEXT

Den afklædte, sexede krop er alle vegne. Den høster likes og sælger livsstilsdrømme. Men den krop, der fremstiller sin egen liderlighed, eller eksplicit forsøger at vække lyst i andre, anses i de fleste tilfælde for lavkultur. At tage nøgenbilleder, og ikke mindst at dele dem med andre, forbindes med risiko: Pas nu på, at dit intime, dit mest hellige, ikke ender i de forkerte hænder, for så vil, skal og bør du skamme dig. Risikoen for udskamning afspejler, at vi (i et påstået frit og ligestillet samfund) stadig forbinder sex med skam – særligt når seksualiteten billedliggøres. Et fænomen, der tyder på nogle underliggende samfundsnormer, i hvilke seksualiteten stadig anses som noget beskidt og useriøst, og kønnene fastholdes i opposition til hinanden, og som særligt ses i tilfælde, hvor privatpersoners pornografiske materiale er blevet lækket.

SEXT forsøger ikke at bagatellisere den sårbarhed, der kan ligge i at rode sig ud som seksuelt væsen. Men SEXT insisterer på, at det hverken er farligt eller krænkende, når vi ønsker at vække begær i hinanden – at kvinder hverken er Madonnaer eller Ludere, og at mænd ikke forvandles til primitive dyr, når de ser en nøgen kvindekrop. En forståelse af dette kan måske være med til at eliminere den risko- og skambetonede diskurs, vi i er underlagt i dag.

SEXT er en hyldest til sexting, nøgen-​selfies og dick pics; til den måde, hvorpå vi iscenesætter os selv seksuelt i en tid, hvor også sexlivet ligesom alt andet chattes og billedliggøres. De billeder og chat-uddrag, du finder i magasinet, er blevet til som led i en seksuel leg, eller som en form for selvransagelse: Med kameraet på selfie-mode, og med os selv som både model og instruktør. Alt materiale er indsamlet fra privatpersoner, der har kontaktet mig fordi de har lyst til at være med i projektet. Med andre ord: Vi, der optræder i magasinet, har lyst til, at du ser os, og du må gerne blive liderlig.