Skyens varme

Internettet befinder sig i ‘skyen’. Sådan har vi fået det fortalt.  

Skyer består af elementer i konstant bevægelse. En omskiftelig formation af vanddamp, vandkrystaller og aerosoler, som uden fast form svæver i luften. For at begribe fænomenet ontologisk, har vi har valgt at samle skyens temporale beskaffenheder i en simpel og abstrakt form: Skyen. 

Dens analoge, digitale navnebror, ‘skyen’, forstår vi på samme luftige, immaterielle, amorfe måde. Som en metafor for et endeløst, usynligt, uudtømmeligt, grænseløst rum uden et fysisk territorie. Selvom denne metafor giver et forførende greb om Internettets kompleksitet slører det mere end det afslører om ‘skyens’ rum og materialitet. Og vores forestilling om det grænseløse tillader os at glemme ‘skyens’ klimamæssige og etiske problemer. Hvordan kan vi forholde os kritisk til et fænomen, så længe arkitekturen der huser det er usynlig?

At arbejde med ‘skyen’ tager livtag med nogle af vor tids største samfundsudfordringer: Det indbyrdes forhold mellem klimakrisen og digitaliseringen af vores liv.

Det er nu, i højere grad end nogensinde før, afgørende at gentænke samhørigheden mellem økologiske kredsløb, den allerede eksistererende bygningsmasse og vor tids klimabelastende teknologi: ‘Skyen’. 

Projekt

Svanemølleværket transformeres til et tilgængeligt datacenter, hvor den ekstensive overskudsvarme fra serverne benyttes til fjernvarmeproduktion. Varmen - der ellers ville forsvinde i den blå luft - indfanges og opvarmer fjernvarmevand til cirka 10.000 husstande i lokalområdet. Som kombineret datacenter og varmecentral peger projektet på, hvordan den grønne omstilling og digitaliseringen af vores samfund er nødt til at indgå i et mere harmonisk forhold. 

I bygningen åbenbares ‘skyens’ fascinerende fysikalitet for besøgende. Som besøgende træder man ind i en uvant arkitektonisk skala; tegnet til maskinernes behov og dimensioner - ikke menneskets. Datacentrets forbundethed med infrastruktur, økosystemer og Svanemølleværkets eksisterende monumentale rumligheder er tegnet og kurateret som den primære attratktion.

Som et potentielt, fremtidigt alternativ til serverne skabes et biologisk arkiv, hvor data kan lagres i frø og levende planters DNA. På sigt vil den gamle maskinsal i Svanemølleværket åbne som en offentlig vinterhave, hvor data kan hentes og lagres i planterne. 

At placere ‘skyen’ i en offtenligt, urban kontekst vil omkalfatre vores forståelse af data som et uudtømmeligt, grænseløst, immaterielt og ikke-arkitektonisk rum. Datacenter-anlægget udnytter Svanemølleværkets eksisterende rum og infrastruktur, tilkobling til el- og fjernevarmenettet og forlænger herved værkets iboende grundkarakter som kraftværk.

Sitet anskues som et felt, hvor arkitektur, infrastruktur og kontekst kan sammenvæves til et større, meningsfuldt hele.

"In this context where we are no longer at the center of things, when the cultures that we produce are actually digital, these structures are akin to the grand cathedral or the great library. These are the cultural typologies of our time."

- Liam Young