Center for Industriel Arkitektur - CINARK
Kort om Center for Industriel Arkitektur - CINARK
Center for Industriel Arkitektur (CINARK) skal styrke uddannelsens og fagets forståelse og udnyttelse af det arkitektoniske potentiale, der ligger i det industrialiserede byggeri og i den design- og vidensbaserede byggekomponentindustri. Vores ønske er at fastholde en åben og nuanceret kritisk diskussion af de faktorer, som sikrer de arkitektoniske muligheder i en industrialiseret kontekst.
Bosætning, Økologi og Tektonik
CINARK danner vidensfundamentet for kandidatprogrammet SET – Settlement, Ecology & Tectonics. Her omsættes centerets forskning direkte i undervisningen og er dermed med til at udvikle de færdige kandidaters særlige kompetenceprofil.