A
To Conserve or not to Conserve
Forsker
Cecil Krarup Andersen
Forskningsenhed
Resilient Heritage Conservation
Vi sondrer som regel mellem pragtmalerier, pilespidser fra pløjemarker og Stevns Klint.
Men de objekter og steder, der udgør vores kultur- og naturarv, har flere ting til fælles. De forbinder os til en fælles fortid og kaster lys over både menneskets og naturens vilkår gennem århundrederne, men arvens overlevelse er ikke en selvfølge.
I over 50 år har Institut for Konservering forsket i, hvorfor vores natur- og kulturarv nedbrydes. Projektet “To Conserve, or not to Conserve” lukker publikum ind i konservatorens arbejde.
Fra de indledende observationer til forløbets kulmination undersøger projektet både arkæologisk træ og malerier. Det er umiddelbart forskellige objekter, men de lider ofte samme skæbne.
Samtidig undersøger og forsker instituttet i de etiske spørgsmål, der ligger bag tilgangen til bevaring. For eksempel: Skal plankerne på et vikingeskib bevares for dens æstetik, eller bør fremtidens forskere have lov til at udvinde DNA fra det ældgamle tømmer?
Motivation
På museerne står vores fælles fortid i montrer og udstillinger. Men tiden tærer på alt.
Konservatorer kender indgående forholdene for de enkelte objekter. Vi er optaget af det større perspektiv: at bidrage til en bæredygtig forvaltning og bevaring af museumssamlinger.
Men udfordringerne står på række. Hvordan kan vi udvikle bæredygtige strategier for vores natur- og kulturarv? Hvad er risiciene og fordelene, og hvor mangler vi viden?
Konservatorer kender indgående forholdene for de enkelte objekter. Vi er optaget af det større perspektiv: at bidrage til en bæredygtig forvaltning og bevaring af museumssamlinger.
Men udfordringerne står på række. Hvordan kan vi udvikle bæredygtige strategier for vores natur- og kulturarv? Hvad er risiciene og fordelene, og hvor mangler vi viden?
Penselstrøg med jernoxid, et pigment, der har været meget anvendt gennem historien. Mindre end et år efter, at malingen blev påført, er der allerede begyndt at dannes revner i farvelaget. Men hvorfor? Foto: Lucia Lund Christensen.
Jens Juel: Selvportræt, 1766. Revnedannelser findes næsten overalt i vores kulturarv, også i de store mestres værker. Flere indeklimatiske faktorer kan forårsage revnedannelser, blandt andet temperatur og relativ luftfugtighed. Foto: Mikkel Scharff.
Revnemorfologi i et blyhvidt farvelag. Nogle pigmenter, såsom zinkhvidt og blyhvidt, danner lettere revner og på andre måder end andre pigmenter, selvom de ellers ser næsten ens ud. Foto: Mikkel Scharff.
Interne samarbejdspartnere
Mikkel Scharff, Nanna Bjerregaard Pedersen, Lucia Lund Christensen, Lea Hamborg Petersen, Siv Jespersen, Line Clausen Pedersen, Morten Ryhl-Svendsen, Michela Gambino, Cecil Krarup Andersen, Joshua Hill, Kristian Murphy Gregersen, Arne Redsted Rasmussen, Daniel Sang-Hoon Lee, Tor Erik Skaaland, Masja Bentzen Wischmann, Joana Silva
Eksterne samarbejdspartnere
Danske kulturarvsinstitutioner og museer samt internationale konserveringsforskningscentre og samarbejdspartnere.
Litteraturliste
Litteraturliste
Open Access
[1]
N. Rosenfeld Lauridsen, H. Matthiesen, G. David, and N. B. Pedersen, ‘Collapse or not? Effects of drying on heavily decayed archaeological wood in soil’, in Wet Organic Archaeological Materials 2023, 2023, pp. 59–66.
[2]
V. Costanzo, F. Nocera, G. Evola, M. Ryhl-Svendsen, J. Toftum, and A. Longhitano, ‘Resilience and adaptability of historical buildings to climate change in a Scandinavian context: Synthetic indices for assessing summer thermal comfort’, Journal of Building Engineering, vol. 122, p. 115770, Mar. 2026, doi: 10.1016/j.jobe.2026.115770.
[3]
F. Di Gianvincenzo et al., ‘Proteomic identification of beer brewing products in the ground layer of Danish Golden Age paintings’, Science Advances, vol. 9, no. eade7686, pp. 1–13, May 2023, doi: 10.1126/sciadv.ade7686.
[4]
J. Harvie, J. Aagaard, J. Stelzner, S. Braovac, I. Stelzner, and N. B. Pedersen, ‘Applicability of X-ray imaging to monitor the internal condition of waterlogged archaeological wood – pre-, intra-, and post-conservation’, Conservar Património, no. 53, Mar. 2026, doi: 10.14568/cp39271.
[5]
D. S.-H. Lee et al., ‘Numerical modelling of mechanical degradation of canvas paintings under dessication’, Heritage Science, vol. 10, p. 130, Aug. 2022, doi: 10.1186/s40494-022-00763-w.
[6]
N. B. Pedersen et al., ‘Fungal attack on archaeological wooden artefacts in the Arctic—implications in a changing climate’, Scientific Reports, vol. 10, p. 14577, Sep. 2020, doi: 10.1038/s41598-020-71518-5.
[7]
M. Ryhl-Svendsen, ‘Microclimate Behaviour Inside Archival Boxes, Books, and Paper Stacks: Buffering, Ventilation, and Pollutant Dynamics’, Heritage, vol. 9, no. 2, p. 63, Feb. 2026, doi: 10.3390/heritage9020063.
[8]
T. L. Slotsgaard, G. Pastorelli, D. Buti, M. Scharff, and C. K. Andersen, ‘Crack morphology and its correlation with ground materials used in paintings by Danish portrait painter Jens Juel’, Journal of Cultural Heritage, vol. 69, pp. 47–56, Aug. 2024, doi: 10.1016/j.culher.2024.07.010.
[9]
M. Ryhl-Svendsen, L. R. Knudsen, P. Rasmussen, and J. S. Johnsen, Eds, ‘Lavenergimagasiner – koncept og bæredygtighed: Seminar om lavenergimagasiner – byggeri, bevaring og bæredygtighed’, Museernes Grønne Akademi, Organisationen Danske Museer, Rapport, Jul. 2025. [Online]. Available: https://www.dkmuseer.dk/museernes-groenne-akademi/viden-og-vaerktoejer/lavenergimagasiner/
