Three ways of assembling a house

Kategorier
Publikation

CINARK Forskning

 

Bogen ”Three ways of assembling a house” tager pulsen på anvendelsen af industrielle systemløsninger i aktuel skandinavisk byggepraksis – et felt, der stadig er i sin vorden og som derfor kræver en arkitektonisk diskussion af i hvilken retning det skal udvikles.

Bogen, som bygger på et større forskningsprojekt, diskuterer styrker og svagheder i en række scenarier og understreger vigtigheden af at fokusere på andet og mere end blot den fysiske systemløsning. Forhold som brugernes ønsker, arkitektonisk helhedssyn, projekt- eller forretningsorganisation er mindst lige så vigtige i forhold til at tilvejebringe bæredygtige industrialiserede systemprodukter og systemkoncepter.

Bogen maner til eftertænksomhed i forhold til, hvordan industrielle løsninger reelt kan implementeres i byggeriet. Den har til hensigt at inspirere en praktisk, såvel som teoretisk udvikling af en ny byggekultur med nye industrielle løsninger, der kan gå hånd i hånd med arkitektonisk originalitet. Bogen er publiceret på engelsk og retter sig på dette grundlag bredt mod byggeriets parter.

Projektansvarlige/forfattere: Anne Beim, Jesper Nielsen, Kasper Sanchez Vibæk.

Finansieret med støtte fra PUCA, France - The French Governmental Secretariat for Planning, Urbanism, Construction and Architecture.

 

Three ways of assembling a house