9 Hytter - de tre første år på By og Land, Kalundborg

Dato
30.10.2026 - 04.12.2026
Tidspunkt
10.10
Adresse

Det Kongelige Akademi
Biblioteket
Danneskiold-Samsøes Allé 50
1434 København K
Danmark

Udstillingen præsenterer et udvalg af arbejder og genstande fra de første tre år på bachelorprogrammet By og Land ved Det Kongelige Akademis arkitektuddannelse i Kalundborg, som blev etableret i 2023.

Udstillingen består af to dele. Den ene samler en række modeller fra den såkaldte hytteopgave, der hvert år udgør de nye studerendes første møde med arkitektfaget. Omkring 100 studerende har indtil nu arbejdet med opgaven, som gennem en enkel bygningstype introducerer grundlæggende spørgsmål om arkitekturens rum, sted, konstruktion, materialer og verdensforhold.

Den anden del består af et bord med udvalgte genstande fra uddannelsens første år. Her er samlet materialer, modeller, bøger, film, redskaber og andre spor fra undervisningen, husholdningen og dagligdagen i og omkring Kalundborg.

Genstandene giver et indblik i en undervisning, der foregår i tæt kontakt med konkrete steder, eksisterende bygninger, landskaber og lokale miljøer. De vidner om arbejdsprocesser, hvor iagttagelse, håndværk, sociale begivenheder og praktiske forsøg spiller en væsentlig rolle.

Tilsammen tegner udstillingen billedet af en arkitektuddannelse under opbygning, som tager udgangspunkt i provinsen, ikke blot som et geografisk eller kulturelt interessefelt, men som et bestemt sted at se verden fra. Udstillingen giver således også et bud på, hvordan arkitekturen kan udvikle et andet blik på sin samtid.

Model af en bjælkehytte på høje træstolper med en lille dør og et vindue
.
Træmodel af et hus med sadeltag, en buet dør og en firkantet vinduesåbning.
.
Blå cylindrisk metalbeholder med låg og påskriften »Sukker«.
.
Udstilling med modeller af træhuse og trækonstruktioner på borde i en stor, lys sal.
.
Model af en bjælkehytte på træstolper med vandrette tømmerstokke, en dør og et lille vindue.
.