

Gadehavegård set med 122 arkitektstuderendes øjne
I fem Corona-udfordrede uger arbejdede 122 arkitektstuderende på første år intensivt med boligområdet Gadehavegård i Høje-Taastrup Kommune. Som en del af arbejdet med bebyggelsen, skulle de lave præsentationer baseret på den viden de havde tilegnet sig undervejs i forløbet og de reflektioner, det gav anledning til.
De fælles, overordnede tematikker for kursusforløbet var "Det Almene" og "Inklusion", noget som inspirerede de studerende til at anlægge mange forskellige vinkler i deres arbejde - hvad præsentationerne også illustrerer.
Nogle forholdt sig helt konkret til parallelsamfundspakken, planlægningspraksis og social inklusion, mens andre undersøgte hvad den rumlige organisering i bolig og byrum betyder for fx det sociale liv i en bebyggelse som Gadehavegård. Andre igen tog stilling til arkitektens ansvar, idealer og metoder i forhold til den måde, vi bygger og indretter vores samfund på.
Forløbet er blevet til i samarbejde med Domea.dk og Høje-Taastrup Kommune.