Kompleksitetshåndtering i Praksis
Kort om Kompleksitetshåndtering i Praksis
På 'Kompleksitetshåndtering i Praksis' arbejder vi med at tegne bygninger, der forholder sig kunstnerisk og kritisk til den by og det landskab vores projekter befinder sig i. Derfor starter de fleste semestre med at vi tager på feltstudier og med egen krop oplever og sanser de steder og de mennesker, vi tegner vores arkitektur til. Det er de konkrete sammenhænge vi kalder kontekst.
På tegnesalen arbejder vi eksperimenterende med digitale tegningsformater og stofligt i analoge modeller. Det faglige blik skærpes for at kunne forstå, analysere, overskue og bearbejde de komplekse relationer, som arkitektur indgår i.
Vi arbejder med aktuelle problemstillinger, og vi stræber efter at den arkitektur vi udvikler indgår hensynsfuldt, balancerende og karakterfuldt med det eksisterende. Vi arbejder i en aktivistiske ånd, som vi mener er væsentlig for uddannelsen af nye arkitekter.