Om programmet

Programmet er del af arkitektuddannelsens 3-årige bachelorforløb. Læs mere om programmets faglige indhold og opbygning her.

1
/6
Landskabsmodel udstillet i det offentlige rum fra 6. semester. Tema: Bygning til fællesskab. Projekt fra Agger af studiegruppe
Landskabsmodel fra 5. semester. Tema: Furs geologi & mineralindustri. Projekt: Freya Ima, Christoffer Gert, Herman Ingebrethsen
Landskabssnit med indsættelse fra 5. semester. Tema: Furs geologi & mineralindustri. Projekt: F. Ima, C. Gert, H. Ingebrethsen
Begyndende indsættelser fra 1. semester under temaet bosætning. Projekt i Valby af Anton Wolsk Bentzon
Situationsplan med beplantning fra 2. semester. Tema: organisation. Projekt fra Kbh af C.D. Hansson, S.E. Thingholm, T. Klüver
1:1 projekt fra 2. semester under temaet organisation. Projekt fra Helsingborg af studiegruppe

Fag og indhold

På studiet øver man sig i at kunne orkestrere de mange møder mellem et givet steds livsverden og alle de æstetiske, sociale, teknologiske, kunstneriske og økonomiske forhold der spiller ind på og kan bidrage til vellykket bygningskunst. Det er præcis lige så svært som det lyder, men på Kompleksitetshåndtering i Praksis opbygger man sammen med sine medstuderende trin for trin de faglige færdigheder, der sætter én i stand til at skabe meningsgivende og oplevelsesrig arkitektur.

Vi mener, at det er en forudsætning for arkitektur, at den baserer sig på, at man forstår og udnytter det konkrete steds muligheder. Derfor er feltstudier en central del af studierne. Her sætter vi vores forskellige analyseværktøjer i værk, og vi engagerer os i den mangfoldige virkelighed, vores arkitektur skal være en del af. Tilbage på tegnesalen danner feltstudiernes grundige registreringer, opmålinger, oplevelser og analyser grundlag for udvikling af semesterets studieprojekter. 

Gennem studieprojekterne opbygger og træner vi de mange forskellige metodiske, faglige og kunstneriske greb, der skal til for at kunne bearbejde sted, rum og materialer til aktuel og blivende arkitektur.

De senere år har de studerende tegnet deres projekter med afsæt i 2-3 ugers feltarbejde i blandt andet Thy, Nakskov, Fur, København og Kalundborg i Danmark, på Honjima og Kakinokimura i Japan, Maputo i Mozambique og Dar es-Salaam i Tanzania.

I løbet af studiet introduceres den studerende til en række teknikker på skolens værksteder, som fx gipsstøbning, anvendelse af digitale laserskærere og 3D-print. Man introduceres til brugen af maskiner og værktøj på træ- og metalværkstederne og undervises i relevante 2D- og 3D-tegneprogrammer samt digitale og analoge tegnings- og renderingsteknikker.

Hver enkelt studerende på programmet udvikler i løbet af studiet en egen og individuel faglig og kunstnerisk position. Samtidig udvikler man helt afgørende kompetencer sammen med sine medstuderende gennem gruppearbejde, hvor både de sociale og kunstneriske kompetencer har de bedste vilkår for at gro og folde sig ud. Undervisningen foregår både i grupper og som mere individuel tegnebordsundervisning.

Ofte skabes der tværfaglige samarbejder med eksterne partnere som f. eks tegnestuer, kommuner, institutioner og NGO’er, hvor dialog skabes med studerende fra andre uddannelser som fx håndværksfagene eller universiteterne. Vi bestræber os på, at alle studerende i løbet af en bachelorcyklus får muligheden for at bygge i 1:1 og skabe dialog med omverdenen gennem arkitektoniske eksperimenter. I de seneste år har disse samarbejder ført til pavillonprojekter på UIA-verdenskongressen, en medborgerhave på Sygehusgrunden i Holstebro og senest projekter på Roskilde Festivalen.

Vi inviterer til en løbende samtale mellem undervisere og studerende på holdene om, hvad det vil sige at arbejde æstetisk og fagligt individuelt og i fællesskab, og hvad det indebærer at tage ansvar for hinandens gode studiemiljø. Vi bruger blandt andet semesterevalueringer som et aktivt redskab til at facilitere denne samtale.

Opbygning

Programmet er opbygget i dialog med bachelorstudiets semestertemaer, under navne som ’Bosætning’, ’Organisation’, ’Materialer’ og ’Æstetik’.

Hvert af de fire semestre består af fire moduler:  Et indledende modul på 7,5 ECTS, som afholdes med resten af årgangen på Arkitektuddannelsen. Derefter følger to sideløbende moduler, et projektmodul på 15 ECTS og tilsvarende IT-kurser for 2,5 ECTS. Hen over hele semesteret følges modulet ’Arkitekturens teori, historie og metode’, der fylder 5 ECTS.

På programmet er der knyttet to undervisere til hvert semester, samt en programunderviser til 'Arkitekturens teori, historie og metode'.

På hver af de tre årgange er der ca. 25 studerende. 1. og 2. år deler stueetagen i bygning S, fordelt på en række tegnesale, fordi vi ved at det betyder meget for studiestarten, at man er i tæt dialog med lidt mere erfarne studiekammerater. 3. år sidder fordelt på 1. og 2. sal.

Vi arbejder og studerer i forskellige sociale rum; fra det store rum på tværs af arkitektuddannelsen over tegnesalens mindre rum til bordgruppens og tegnebordets tætte og nære rum. 

På Kompleksitetshåndtering i Praksis afholder vi løbende workshops, studiekredse og vores egne forelæsningsrækker, der informerer projektarbejdet om arkitekturens praksis, æstetik, formgivning, metode og filosofi.

Sprog

Undervisningssproget er dansk. 

Kontakt optagelsesteamet

Kontakt optagelsesteamet

Vil du søge ind på bacheloruddannelsen i arkitektur?